Andreas Schou og Independent 2'er i 160 Grand Prix (video)

19-06-2022 17:17

Annika Knudsen Lorentsen

Successen fortsætter for den danske toprytter Andreas Schou og den 11-årige Independent. Blot godt en uge efter deres 5-stjernede Grand Prix-sejr, opnåede ekvipagen i dag en topplacering i den 4-stjernede 160 cm Grand Prix i Poznan Wola

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Independent. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

37 ekvipager mødtes i dag i den 4-stjernede Grand Prix i Poznan Wola i Polen, hvor der skulle rides om sejren på en 160 cm høj bane. 

Andreas Schou har de seneste måneder vist, at han er topform med det ene topresultat efter det andet i sadlen på flere af sine heste. Særligt den 11-årige Independent (swb) e. Diament de Revel har været i rivende udvikling. I sidste uge i forbindelse med det 5-stjernede stævne i polske Sopot sikrede Andreas sig sejren i sin første 5-stjernede 160 cm Grand Prix netop i sadlen på Independent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Topformen fortsatte igen i dag, da de red sig til en flot andenplads i Grand Prix-klassen i Poznan Wola efter fejlfrie runder i både hovedrunde og omspringning, og blot 0,49 sekunder adskilte dem fra dagens vinder, italienske Emanuele Gaudiano. 

I videoen nedenfor kan I se Andreas og Independents runde i omspringningen. 

Resultat fra klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner