Andenplads til Merrald i Braunschweig

14-02-2016 13:25

I dagens U25 Grand Prix Kür ved Braunschweiger Löwen Classics i Tyskland, blev det til endnu en topplacering, da Nanna Skodborg Merrald red sig ind på en andenpladsen

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald på Traneengårds Akondo

De tre danske U25 ryttere var endnu engang i ilden ved stævnet i Tyskland, hvor der i dag stod U25 Grand Prix Kür på programmet. I fredags blev det til en 2. plads i holdkonkurrencen for danskerne, mens Nanna Skodborg Merrald på Traneengårds Akondo e. Come Back Ii/Andiamo (Opdr. Eva Bjerre Nielsen) i går red sig ind på en førsteplads, med tyske Nadine Husenbeth lige i hælene. 

I dagens klasse lagde Nadine Husenbeth på Florida 94 ud med et stabilt kürprogram til 74,708%, hvorefter Nanna var sidste rytter på banen. Desværre indløb der lidt fejl for Nanna og Akondo i küren, men med aboslut store højdepunkter i passage/piaffe, hvilket resulterede i en andenplads med 73,675%. 
Anna Zibrandtsen på Rentino e. Rosario/De Niro sluttede som nummer seks, mens Victoria E. Vallentin og Select Ecco e. Sandro Hit/Grundstein I blev nummer ni.

Se resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner