Åbent Hus hos Katrinelund

29-04-2012 16:23

Signe Wiese

Lørdag den 28. april afholdte Hingstestationen Katrinelund et særdeles velbesøgt Åbent Hus, hvor Katrinelunds 25-års jubilæum bl.a. blev markeret

Trods blæst og ikke de højeste temperaturer, havde rigtig mange mennesker fundet vej til Mors for at deltage i Åbent Hus hos hingstestationen Katrinelund v/ Ib Kirk, hvor der blev fremvist hingste fra Katrinlund og fra Tailormade Horses. Der er efterhånden skabt en god og festlig tradition for at Ib Kirk og Per Skjærbæk gør en spektakulær entré ved det årlige Åbent Hus-arrangement, og i år var ingen undtagelse - de to hingsteholdere entrede banen på ryggen af hver sin flotte Haflinger. Til at kommenterer de fremviste hest var der foruden Ib Kirk og Per Skjærbæk selv, også kyndig assistance fra Poul Graugaard fra DV's avlsledelse. Dancier-sønnen De l'Or åbnede showet, og fik under Martin Klavsen vidst at den er rigtig godt på vej i sin ridemæssige uddannelse. VM-finalisten Skovens Rafæl blev smukt fremvist at Lotte Skjærbæk, og den imponerende hingst fik demonstreret at den for alvor er kommet godt igen efter en længere sygdomsperiode. Udover hingsten selv, blev der også præsenteret to unge rideheste efter Skovens Rafæl. Også hingsten Freezbee-Pari var der lejlighed til at opleve, og der blev ligeledes præsenteret afkom efter hingsten, samt efter Tailormade Temptation. Berider Lars Bækgaard fremvist den smukke sorte De Noir, og der blev også fremvist tre rideheste efter hingsten, bl.a. Unghestechampionatsdeltageren De Negro, der havde berider Michæl Grønne Christensen i sadlen. Det fremmødte publikum fik også lejlighed til at deltage i fejringen af Katrinelunds 25-års jubilæum. I anledningen af jubilæet blev Ib Kirks mor Gerda, Jytte Jarl og Hans Madsen Greve, der alle tre har haft stor betydning for Katrinlunds opstart og virke, kørt ind på banen i hestevogn. Jytte Jarl holdte tale og til sidst blev der råbt hurra. Den norske landsholdsrytter Stein Endresen havde taget turen til Mors for at fremvise hingstene Acolino, Crelido og Cabachon. Alle tre hingste kom med friske placeringer fra det 3-stjernede CSI-stævne i Lummen - for Cabachons vedkommende betød de flotte placeringer at hingsten nu er kvalificeret til EM i springning 2013. Cabachon sluttede det flotte show på ridebanen af med at demonstrere sin helt overlegen springformåen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner