Åbent Hus hos Højagergaard

06-04-2012 12:03

Signe Wiese

Søndag den 8. april byder Højagergaard velkommen til Åbent Hus fra kl. 14.00

Hingstene fra Højagergaard gjorde en særdeles god figur ved årets Hingstekåring i Herning. UNO Don Diego havde en overbevisende debut i Intermediare II med Ditte Mikkelsen i sadlen, materialparøvevinderen Chandler tog fløjpladsen i holdet for de 4-års springbetonede hingste, DaVinci e. Danone/Polarjæger blev færdigkåret i Dansk Varmblod, Prinz K3 fik bl.a. vist sig frem i Gallashowet og Højagergaards nye hollandske stjerne Estados e. Krack C/Jazz opnåede avlsgodkendelse. Når Højagergaard holder Åbent Hus søndag den 8. april kan publikum se frem til at se hingste i topklasse. Derudover vil der blive fremvist afkom efter hingstene, der vil være mulighed for at gå en tur rundt i stalden, og traditionen tro vil der også blive budt på varme pølser med brød og en masse heste-hygge. Vel mødt hos Højagergaard v/ Bente og Jørgen Steen Jensen den 8. april fra kl. 14 på adressen Nørregade 36, Laurbjerg, 8870 Langå.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen