53.135 besøgende i Herning

19-03-2008 08:44

Maja Golles

Hele ”hestedanmark” var i weekenden og i dagene op til en tur omkring MCH Messecenter Herning, hvor hesteavlsforeningen, Dansk Varmblod, som bekendt præsterede et overflødighedshorn af hesteoplevelser. Besøgstallet holdt sit høje niveau, selvom en lille tilbagegang var frygtet.

Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning blev i år besøgt af 53.135 hestefolk mod sidste års 53.415. Da besøget sidste år viste en fremgang på næsten 10.000 besøgende, var en tilbagegang frygtet i år, men det viste sig, at besøgstallet har holdt niveauet. I år strakte de mange oplevelser sig over alt fra undervisning af en verdensmester i dressur, kostumespringning, unghestechampionat, kåring, dressur- og springklasser, afsløring af dramatiske stuntmetoder med heste til oplæring af en fremmed hest i fri dressur. På udstyrssiden til hesten var der et væld af standardudstyr såvel som mere avanceret udstyr. I aprilnummeret af Ridehesten kan du læse meget mere om årets største hestebegivenhed, da bladets sidetal fordobles med mere end 100 sider blot omhandlende hingstekåringen! Glæd dig til de mange stemningsfulde billeder og interessante reportager!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner