Charlotte Kusk Berwald
1962 er året, hvor den første James Bond film Dr. No får premiere med Sean Connery i hovedrollen. Siden da er det blevet til 25 officielle film i serien om den britiske superspion. I juli måned sendte amerikanske AT&T verdens første kommercielle kommunikationssatellit Telstar ud i rummet, og dannede dermed grobunden for de kommende årtiers landvindinger indenfor kommunikation. I Danmark måtte statsminister Viggo Kampmann gå af efter længere tids sygdom, og efterlod posten til Jens Otto Krag. Den officielle forklaring gik på hjerteproblemer, men der taltes ude i befolkningen om en maniodepressiv statsminister med et meget stort alkoholforbrug. 1962 var også året, hvor Folketinget vedtog at bygge en ny bro over Lillebælt, og samtidig vedtog det at oprette en tredje radiokanal med fokus på musik - den kanal vi i dag kender som P3.
Færre arbejdsheste
Mekaniseringen var kommet for at blive og selvom der endnu var landbrug hvor traktoren ikke havde gjort sit indtog, var disse nærmere undtagelser end reglen. Før i tiden havde hesten været uundværlig i det danske landbrug, og alligevel var den ikke blevet behandlet som den havde fortjent. Mange steder levede arbejdshestene under kummerlige forhold og trællede for deres mennesker, der sled dem ned og ikke viste dem kærlighed. Flere af disse heste sluttede livet som udpinte dyr, en behandling intet dyr bør udsættes for. Naturligvis var der de gode hesteejere, de som forstod at de var afhængige af hesten og behandlede deres tro følgesvend med den værdighed og respekt som ethvert levende væsen fortjener.
Dansk Sportsheste-Avlsforbund blev stiftet
I 1960'erne voksede middelklassens velstand markant og i takt med at flere fik mulighed for at dyrke rekreativ ridning, blev der også behov for at avle flere rideheste, de som engang blev kaldt luksusheste. Ude i det store udland var prisen på heste til sportsbrug steget til det dobbelte og derfor blev det nødvendigt at fokusere mere på den danske avl. Det første år blev der optaget 150 hopper i stambogen, af dem var kun 22 danskfødte. Det berømte logo med kronen og bølgen blev designet af I. C. Christensen i 1963. Kronen symboliserer kongeriget og bølgen er havet, der omkranser det. I slutningen af 1970'erne blev Dansk Sportsheste-Avlsforbund og Danmarks Lette Hesteavl lagt sammen og i 1980 blev de enige om at kalde avlsforbundet for Dansk Varmblod.
Hestepriser
Ved en auktion i den tyske by Verden blev hestene solgt for en gennemsnitspris på 11.000 kr. pr. hest. Rekorden var dog en 4-års der blev solgt for 47.500 kr. til en dressurrytter. I Danmark blev der fortsat solgt jyske heste, men priserne steg ikke på dem, som de gjorde på rideheste. En god ung jysk hingst røg til et sted mellem 5000 og 6500 kr.
Nordisk Rytterstævne
I 1962 var det Danmarks tur til at afvikle det Nordiske Rytterstævne. Det år var det svenskerne, der trak de længste strå og dominerede i de fleste af konkurrencerne. Afviklingen gik på skift mellem de nordiske lande. Der blev afviklet både spring, dressur, som endnu hed skoleridning, og military på sværeste niveau. Udover masser af deltagere, var der også et hav af publikum og arrangørerne tjente også penge på billetter. Stævnet var nemlig også populær underholdning og folk stimlede sammen for at se nogle af nordens bedste ekvipager konkurrere mod hinanden. Klasserne begyndte at have navne, der minder om nutidens. Eksempelvis skoleridning L B og ridebanespringning L C.
Sporten i fremgang
Efterhånden som konkurrencen blev hårdere, måtte der mere og mere teknik til blandt de ryttere, der ønskede at vinde præmier. I ridebanespringning blev stigbøjlerne sat et hul ned og hestene var tydeligvis mere velskolede end de før havde været. Ridesport var ikke længere noget man dyrkede når hesten ikke skulle arbejde i marken, men var nu det primære formål for mange heste.
