Et skønt føl nyder sommeren 1948.

Det kostede 2,5 kr. i kvartalet at abonnere på Hippologisk Tidsskrift. Et årsabonnement stod i 8 kr. Papir var rationeret, så bladet udkom jævnligt med forsinkelse. Dette betød man var nødt til at indskrænke bladets størrelse og begrænse antallet af illustrationer og billeder. 

Heste som krigsskadeerstatning
Selvom krigen var blevet afsluttet to år tidligere, betød det ikke at alting som ved et trylleslag var fryd og gammen. Ungarn skulle levere en masse heste til Rusland som tribut. Før krigen havde der været halvanden million heste i landet, efter krigen var der kun 160.000 heste. Derfor var de blandt andet i Danmark for at købe heste og her blev der indkøbt 3000 heste, der skulle rejse østpå.

Når solen bager, er det godt at kunne køle sig lidt ned.

Solskin og leg.

Kvindelig ridelærer
I vores tid er det så naturligt, at det kan være svært at forestille sig at det nogensinde har været anderledes. Men tilbage i 1948 var ridesporten endnu ikke blevet noget som kun civilister dyrkede og mange af de dygtige ridelærere var mænd og militærpersoner. Så for at hjælpe sin 22-årige datter med at finde en stilling som ridelærer indrykkede købmand P. V. Geldorf fra Ringsted en annonce på vegne af datteren. Om hun fik en stilling som ridelærer ved vi desværre ikke. 

Selvom den unge dame tydeligvis havde ben i næsen, var det nødvendigt at få faren til at indrykke annoncen. Der er da heldigvis sket lidt siden dengang.

Kunstig befrugtning
I tidsskrifter i udlandet blev der skrevet om hvordan man regnede med at kunstig befrugtning kunne blive en vigtig del af kvægavlen, for så senere at blive en del af hesteavlen. Man håbede at man i løbet af ti år kunne stimulere en kos æggestokke således at den ville udskille flere æg, der efter befrugtning kunne skylles ud og bæres af rugemødre.

De Olympiske Lege
Efter at have været aflyst i 1940 og 1944 blev 1948 året hvor denne tradition atter kunne genoptages. Tyskland og Japan blev nægtet deltagelse og Sovietunionen blev væk i protest. Den kolde krig var så småt ved at blive skudt i gang. Ved OL i London i 1948 sendte Danmark otte ryttere, der alle var officerer. I dressur stillede Argentina, England, Frankrig, Holland, Schweiz, Sverige, USA og Egypten. I springning konkurrerede Belgien, Danmark, England, Irland, Portugal, Schweiz, Italien, Spanien, Sverige, Tyrkiet, USA og Egypten op. Konkurrencen i military stod mellem Bulgarien, Danmark, England, Frankrig, Holland, Italien, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyrkiet, USA og Egypten.

OL 1948 var tæt på at ende som en dansk triumf.

Der blev desværre ingen medaljer til de danske ryttere ved dette OL. Under konkurrencen i ridebanespringning udgik omkring halvdelen af rytterne, der deltog. Under den sidste del af konkurrencen i military, ridebanespringning, blev baneskitsen ændret og det blev ikke sagt tydeligt. Det blev antydet at man et sted selv måtte vælge om man ville gå højre eller venstre om en urtepotte, der afmærkede banen. Dette var dog ikke dommerens opfattelse, og dette endte med at koste det danske hold guld. Holdet blev dog æret ved et nordisk stævne som Sportsrideklubben afviklede senere på året. Her overrakte den daværende formand for Dansk Ride Forbund, et sølvbæger til de tre ryttere, der var mødt op til hest.

Begyndende mekanisering
Man brugte endnu primært hestene i landbruget. Mekaniseringen begyndte dog så småt at røre på sig og man spåede især at traktoren ville få en stor fremtid i landbruget. Hvor længe denne mekanisering ville tage og om det ville være helt slut med heste foran ploven? Det kunne man kun gisne om i 1948. Dette vil der dog uden tvivl være mere om i de kommende afsnit af den hippologiske tidsrejse.

Annoncer anno 1948.