Kongen red sin daglige tur gennem Københavns gader.

Året 1941 var et krigsår på alle parametre. I december angreb Japan Pearl Harbour og trak USA md ind i 2. verdenskrig. Danmark var besat og landet blev styret af en samarbejdsregering under tysk indflydelse. I maj sendt eGeneral Mills for første gang morgenmadsproduktet Cheerios på gaden, og på Hebriderne gik skibet SS Politician på grund i marts måned med en last fuld af whisky, som de lokale dog på mystisk vis fik til at forsvinde inden myndighederne dukkede op.

I 1941 var der endnu ægte hestekrafter foran ploven.

Føl født uden forben
I et område i Tyskland oplevede man at der blev født føl, der ikke havde forben. Et nærmere studie af føllenes afstamning viste at deres mødre og fædre var nært beslægtede. Man undersøgte efterfølgende afstamningen på andre føl, der enten var dødfødte eller havde medfødte defekter. Her var der igen indavl i stamtavlen.

Under krigen blev kongen et nationalt samlingspunkt. Han insisterede på fortsat at ride tur.

Det kostede en bedækning
Selvom krigen rasede, blev der fortsat avlet. Travhingsten King Ben, hvis forfædre havde gjort det særdeles godt ligesom han selv havde vundet det danske mesterskab i 1934 kostede 300 kr. at få sin hoppe bedækket af. Pengene skulle først falde når der var blevet født et levende føl. Væddeløbshingsten New England kostede også 300 kr. for en bedækning. Her skulle der falde 100 kr. i første rate og 200 kr. i anden rate når der kom et føl til verden. Der var forøvrigt omkring en halv million heste i Danmark det år.

Et dejligt sommerbillede.

Der blev fortsat redet stævner
Selvom krigen forhindrede meget, så mødtes hestefolk fortsat for at konkurrere mod hinanden. I løbet af år var der ridestævner både i de store, såvel som de mindre klubber. I forbindelse med hingstekåringen på Gardehusarkasernen, var der et ridestævne arrangeret af Sydsjællands Rideklub. Halvblodsavlen var i fremdrift. Ridning var blevet populært blandt civilister.

En flot halvblodshest.

En kvinde i toppen
Der blev afviklet mesterskaber i blandt andet terrænridning. Her gik sejren til frøken Lillian Wittmack, der red på Mister. Banen var 5-6 km. lang og forhindringerne var på til 165 cm. høje. Der var otte tilmeldte, men kun fire startede mesterskabsklassen. Samme rytter vandt også årets mesterskab i svær ridebanespringning. Hun immigrerede til USA efter krigen og du kan læse mere om hende her.