Illustration i Hippologisk Tidsskrift anno 1918.

Vi befinder os i det sidste år i den første verdenskrig, der førte til den danske genforening i 1920 da vi fik det der nu kaldes Sønderjylland tilbage. Den spanske syge hærger og ender med at tage livet af et sted mellem 50 og 100 millioner mennesker verden over. I Rusland myrdes zar-familien af bolsjevikkerne og i Storbritannien får kvinder over 30 år stemmeret til parlamentet. Det kostede tre kroner i kvartalet at abonnere på Hippologisk Tidsskrift.

Manglende korn
Der manglede korn under verdenskrigen og derfor var man nødt til at tænke kreativt for at sikre foder til dyrene. Derudover vanskeliggjorde krigen handel på tværs af landegrænserne, selvom Danmark var neutralt og derfor primært handlede under den store krig. I Sverige eksperimenterede man med at fodre heste en del med roer og dette bredte sig til Danmark. Det blev dog slået fast at roerne hverken måtte være iskolde eller frosne før de blev lagt for hestene, ligesom det også var meget vigtigt at de var renvaskede. Der blev også brugt tang som foder og lyng som strøelse og nogle gange som foder. I Sverige eksperimenterede man også med foder fremstillet af nåletræer. Det kunne dog ikke forhindre at dødeligheden blandt heste steg voldsomt. I Holland gik det værre, da man begyndte at anbefale folk at fodre heste med eksempelvis kastanjer og bog. I bog, der er frugten fra bøgetræer, findes giftstoffet fagin der forårsager kolik og tarmslyng.

Rask og rørig hest på 39
I Kallundborg Folkeblad blev der fortalt om en hest på 39 år. Hesten var ejet af husejer Lars Hansen og trods den fremskredne alder var den endnu rask og arbejdsdygtig.

Arbejdsheste fortsat i høj kurs
Et konsortium købte en belgisk præmiehingst på fem år. Hingsten, der havde navnet Autokrat, havde fået sølvmedalje ved et skue i Brussels. Den stor dem i 12.000 kr. 
Ligeledes havde Jens Christian Petersen i Hjerm og C. Bech fra Mejrup solgt en hingsteplag på to år til Østhimmerlands Hesteavlsforening. Plagen indbragte 13.000 kr. kontant og 23.000 kr. på vilkår.

Særlige hestehandler blev omtalt i bladet.

Heste og velfærd
Dyreværnsforeningen "Svalen", ved formand fru Malvine Mehrn, var meget aktiv i denne periode. Her kæmpede de for at dyr, uanset om de var bestemt til arbejde, selskab eller menneskeføde, skulle behandles godt og humant. Loven om Værn af Dyr af 17. Maj 1916 blev ikke altid brugt korrekt af domstolene og derfor kæmpede foreningen for at mishandling af dyr skulle føre til hårdere straffe. Eksempelvis var det nu kun dyrlæger, der måtte kupere, men hvis ikke-veterinæruddannede alligevel gjorde det, blev de ofte ikke straffet.
To fulde personer efterlod en hest spændt for en vogn i Store Dyrehave, hvor hesten lå i grøften, og fik blot en bøde på 30 kr. og foreningen mente den slags burde straffes langt hårdere. 

Annoncer
I 1918 var der for alvor kommet gang i annonceringen i Hippologisk Tidsskrift. Annoncerne blev indrykket af alt fra skrædderier, der syede ridetøj, til damer, der tilbød lektioner i klaverspil. Annoncerne blev i øvrigt modtaget af Anna Siversleth og hendes efternavn lyder uden tvivl bekendt for enhver, der følger vores lille hippologiske tidslinje. Udover at modtage annoncer oversatte hun i øvrigt kortromanen En Hest af Leo Tolstoy fra fransk til dansk efter aftale med forfatteren. Bogen er oprindeligt skrevet på russisk så der var tale om en oversættelse af en oversættelse.

Annoncer anno 1918.

Nye årsabonnenter kunne få den afdøde redaktør Siversleths bog om hesteopdræt. Bogen blev udgivet posthumt.