Forsiden af Hippologisk Tidsskrift anno 1890.

Tilbage i 1890, havde kvinder endnu ikke den store indflydelse i Danmark. I Hippologisk Tidsskrift havde den første kvinde endnu til gode at komme til orde, selvfølgelig med mindre de indsendte under pseudonym, altså et dæknavn, for på den måde at optræde som mand.
I 1890 blev der for første gang anvendt målnet i en fodboldkamp. Dette skete i den engelske by Bolton. Romanen Sult af Knut Hamsun bliver udgivet første gang. Dette år kom den engelsk-amerikanske skuespiller Stan Laurel til verden. Han blev senere kendt som Gøg. Samme år blev Dwight D. Eisenhower, også blot kendt som Ike, født. Han blev valgt som amerikansk præsident i 1952 efter at have været en af de ledende generaler under Anden Verdenskrig. 

Forædling, men med måde
I årets første nummer af Hippologisk Tidsskrift skrev Johann Christop Justinus, som var kejserlig hofstutteriinspektør i Wien, om hvordan man gennem indkrydsningsavlen undgik indavlen. Indkrydsning skulle, ifølge Justinus, primært bruges til at forbedre avlen. Med dette mente han at man på den måde kunne avle sig ud af problemer med heste, der havde for kort eller for lang ryg. Temperamentet kunne forbedres og man kunne skaffe sig af med uønskede farver. Dog skulle man også vogte sig for de blandinger man kunne få lavet, hvis ikke man, som avler, var god til at se kritisk på sit avlsmateriale eller kom til at blande noget ind, der var så langt fra det ønskede avlsmål, at der opstod bastarder af heste, som ingen kunne bruge til noget. Altså skulle der praktiseres mådehold med forædlingen, for at skabe de bedste, sundeste og mest holdbare heste, uanset om de skulle foran ploven, vognen eller bruges i militæret.

Der begyndte så småt at komme små illustrationer i bladet.

Æselmælk til babyer
I Frankrig havde man fundet ud af, at mælk fra æsler kunne være med til at nedbringe børnedødeligheden. Komælk er federe end menneskemælk og derfor ikke egnet, hvorimod æslers mælk minder så meget om menneskemælk at man kunne bruge det. Man begyndte derfor at give flaskebørn æselmælk.

Det kostede det at opføre en ridehal
Efter at have fratrådt staldetaten agtede den kongelige overberider A. Lørup at opføre et ridehus, hvor han ville fortsætte sin virksomhed som ridelærer. Ridehuset og grunden, ville repræsentere en kapital på 300.000 dkk. Der er noget langt fra hine tider, da en kongelig overberider gav enetimer til folk, der havde råd til den slags, og så til moderne tider med rideskoler hvor man en gang om ugen kan gå til ridning og ride på en elevpony som rideskolen stiller til rådighed. Man kan også spørge sig selv om hvilken slags bund der blev anvendt og om den blev vandet så den ikke støvede for meget.

En fuldblodshoppe.

De første konkurrencer
Tilbage i 1890 var heste primært arbejdsdyr og køreheste, men der var selvfølgelig også de, der red for morskabens skyld. Luksusheste, som man kaldte heste, der blev holdt for fornøjelsens skyld. For hvem var kunderne for ridelærere som eksempelvis A. Lørup?
I maj 1890 kunne læsere af Hippologisk Tidsskrift læse, at der nu i Tyskland var nedsat en kommision, der skulle forberede et reglement for ridekonkurrencer og konkurrencekørsel. Dette har selvfølgelig været en reaktion på at nogle mennesker har arrangeret konkurrencer og man har villet skabe en ensrettethed.

Siversleth som rejseskribent
Daværende redaktør for Hippologisk Tidsskrift, Hans Christian Siversleth, som blev præsenteret i 1888: en hippolgisk tidsrejse var en travl herre, der ofte var ude at rejse for at holde øje med hvordan det stod til med hesteholdet, og avlen, i resten af Europa. Dette blev til rejseberetninger, der blev bragt i bladet.
I april rejste Siversleth til Hamborg for at se nærmere på halvblodsavlen. Her ville han især blive klogere på luksusavlens område. Herfra rejste Siversleth videre til Oldenburg for at se nærmere på netop oldenborghesten. Her befinder vi os i en tid, hvor oldenborgeren primært er kørehest, og ikke som i nutiden, hvor avlen har forandret sig og de nu navnligt bruges som rideheste. Derefter rejste Siversleth videre til Hannover, der dengang var en ægte hesteby. Efter et ophold her, rejste Siversleth videre til Østprøjsen hvor han blev dybt fascineret af den østprøjsiske hest.  Herefter rejste han rundt til skuer og auktioner i fortrinsvis Midteuropa.

De gode trækheste var jyske
I Jylland forstod avlerne at lave gode trækheste, der var efterspurgte både i ind- og udland. Disse heste var sejlivede, bomstærke og flere endda så fine, at de tog præmier på skuer. Her var dog også tale om en såkaldt let trækhest, såsom den højt præmierede Valdemar Engebjerg, der så dagens lys i 1888.

En vaskeægte præmiehingst.

Stamtavle.

Her og der
I dag er der mange, der hver dag læser nyheder fra hesteverdenen på ridehesten.com hvor vi bringer hestenyheder fra både Danmark og det store udland. I 1890, lang tid før nogen overhovedet troede man man kunne opfinde ting som en computer og internet, blev disse små opslag bragt i Hippologisk Tidsskrift, der så at sige agerede opslagstavle for danske hestefolk. Her kunne man læse at en jockey ved navn Loates, årligt blev betalt en løn på 30.000 danske kroner. I Paris blev en gammel maskinhal omdannet til et kolossalt ridehus. Det skulle både bruges af kavaleriet, såvel som private med pengepungen i orden.

Næste gang ser vi nærmere på den anden halvdel af 1890'erne.