16-årigt talent

28-06-2010 12:18

Maja Golles

Hun er blot 16 år og har allerede vundet flere mesterskaber, end de fleste drømmer om. Nanna Skodborg Merrald, kåret som årets talent som 15-årig, startede allerede som ponyrytter juniorklasser på store heste og hun rider nu dagligt flere varmblodshingste
Copyright Ridehesten.com
Blot 16-årige Nanna Skodborg Merrald er trods sin unge alder allerede nået langt inden for dansk dressursport. (Foto: Ridehesten.com)

Nanna startede sit første stævne som 5-årig. Springning krævede lidt mere mod, end Nanna dengang besad, så til alt held var hendes springpony også velegnet til dressur. Nanna fortæller bl.a., at ECCO Cup har betydet rigtig meget for hende og helt sikkert også for mange andre unge dressurryttere. - Det betyder, at vi får lov at ride præcis de klasser, som der skal rides til mesterskaberne. Specielt er det rigtig godt at få trænet kür, fordi der er så mange ting, man skal tænke på. Når vi kommer til udlandet, kan man tydeligt mærke, at danskere tit er gode til at ride kür. Nanna forestiller sig, at den ideelle situation ville være et job, der samtidig giver tid til at ride på et seriøst plan. Hun starter efter sommerferien på gymnasiet og fortsætter sideløbende sin konkurrencekarriere som dressurrytter i juniorkategorien.

I Magasinet Ridehesten kan du i juli måned læse et mere dybdegående interview med Nanna, hvor hun bl.a. fortæller om sin træning og familiens rolle i succesen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner