Helle Kristensen
Isabell er 10 år gammel, men trods hendes unge alder er hun allerede en yderst erfaren pige.
Isabell bor på Stevnstrup ridecenter med sin mor Stine, hendes far Michael og hendes lillebror Noam.
Isabells farfar startede Stevnstrup rideklub op, men da han ikke længere havde den energi det krævede at drive rideskolen, overtog Isabells forældre den. Farfar rykkede i et parcelhus ikke langt fra rideklubben.
Hverken Michael eller Stine rider. Michael har redet på højt plan, da han var yngre. Han startede S-klasser og Stine var med på sidelinjen. Heste har altid været en del af deres liv. Men de eneste heste familien har nu, er Isabells ponyer. Og dem har hun mange af.
Isabell har i alt 9 ponyer. Og det er der en helt særlig grund til.
Isabells forældre har ikke råd til at købe dyre færdiguddannede ponyer. De køber dem unge, så Isabell selv kan uddanne dem. De ponyer der er gode beholder Isabell og rider i konkurrencer. De ponyer der ikke kan være med på Isabells niveau sælges.
Salget af ponyerne er én af de ting, der er medvirkende til, at Isabell kan ride med på det niveau, som hun gør. For lad os slå én ting fast. Det er dyrt at være i toppen af dansk ridesport. Men det er også hele arbejdet værd understreger familien Frost Jensen.
Isabells fornemmelse for hest
Isabell fik rytterlicens da hun var 6 år gammel. Hun har som tidligere nævnt altid redet. Og hun har altid været god til det.
"Det der er lidt specielt med Isabell, er at hun har den her helt særlige fornemmelse, for de ponyer hun rider på. At alle ponyer bliver redet forskelligt, og trænet efter hvad de har behov for, er aldrig noget Isabell er blevet undervist i. Hun har altid kunne fornemme hvad der skal til, for at den enkelte pony kan fungere på springbanen. Hun har redet mange forskellige ponyer, og hun har redet dem alle sammen på hver deres måde. Nogle af dem skal hun ride mere frem, for at de kan fungere. Andre skal rides mere tilbage - Og det fanger hun bare med det samme,” fortæller Michael.
Isabells forståelse for ponyerne betyder også, at de stoler 100 % på hende.
"Hvis Isabell beder ponyerne om noget, så gør de det. Det er så tydeligt, at alle de ponyer, hun rider, stoler på, at hun ikke beder dem om noget, de ikke kan klare. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hun har bare en rigtig god fornemmelse for hendes ponyer. Det tror jeg er medvirkende til, at hun er hvor hun er idag,” forklarer Isabells mor Stine.
Overblik og mentalt overskud
Vi går rundt på Stevnstrup Rideskole. Er nede på folden og se Isabells mange ponyer der står på foldene. Isabell kravler ind og ud under hegnet. Giver græs til én pony, klør en anden og krammer en tredje.
Hun har krudt i røven og det er tydeligt at hun nyder selskabet med hestene. Men glæde ved hestene er ikke alene skyld i at hun i en så ung alder er nået så langt som hun er. Isabell og ikke mindst hendes forældre knokler for det.
Isabell rider ca. 4 ponyer om dagen. Og det kan ikke lade sig gøre uden hjælp fra hendes forældre. Det er ofte dem der sadler op og gør ponyerne klar, så Isabell kan fokusere på at ride - og passe hendes skole.
Hun har ofte lektier med til stævner, og hendes forældre forklarer, at selvom Isabell har en fuld pakket kalender, så klarer hun sig rigtigt godt i skolen.
“Isabell er lidt en éner på det punkt. Og det siger jeg altså ikke kun fordi jeg er hendes mor. Isabell har et enormt mentalt overskud. Både i forhold til alle passe skole og ridning, men også når hun er inde på banen. Isabell holder selv styr på tiden når hun rider rundt derinde. Det sker ofte, når hun kommer ud fra en runde, at hun siger: Jeg kunne se da jeg kom til 6’eren, at jeg var lidt bagud i forhold til de andre, så der red jeg lige lidt mere frem. Jeg ved simpelthen ikke hvordan hun gør det. Men… Hun må kunne noget vi andre ikke kan,” siger Stine smilende.
En dyr sport
Selvom Stine og Michael finder unge ponyer til Isabell som hun efterfølgende selv uddanner, så er økonomien i sporten en udfordring.
Det er dyrt at ride de store stævner. Én ting er transport. Det er dyrt at køre til udlandet med trailer. Og endnu værre sejle med færge.
Det koster ca. 5000 at få en hestetrailer med en færge. Dertil kommer boksleje på ca. 3000 kr og oven i det startindskud samt overnatning for familien. Et stævne kan derfor nemt beløbe sig i mellem 15.000-20.000 kr..
"Altså nu har vi jo ikke røven fuld af penge. Så derfor bliver vi nødt til at prioritere. Sidste år fik Isabell sponsoreret sin start til Christmas Show, og de penge hun vandt betød faktisk, at vi kunne få råd til, at hun også kunne starte Baltic Cup.
- Det er egentlig lidt skræmmende at tænke på, at vi som forældre bliver nødt til at satse på, at Isabell vinder penge hjem engang imellem. Det skal ikke forståes sådan, at vi ikke har råd til noget. Det har vi. Og det skal opfattes som brok. Det er ikke hensigten. Vi har selv valgt det her. Men jeg kan godt forstå, at der er mange forældre der ikke kan være med. Jeg kunne godt ønske mig, at man blev bedre til at støtte de unge ryttere. Vi er så MEGA lykkelige for de sponsorer der hjælper Isabell. For uden dem kunne det slet ikke lade sig gøre. Og selvom Isabell gør det godt, så har vi også haft enormt svært ved at finde sponsorer der vil støtte hende. Man kunne godt ønske sig, at der blev tænkt lidt mere ud af boksen, i forhold til at støtte rytterne."
Tænk ud af boksen
Og når Stine taler om, at man skal tænke ud af boksen, så handler det ikke om, at man skal sende “cool cash" afsted til rytterne.
Det kunne eksempelvis være gavekort til behandling hos en dyrlæge, frem for et underlag med et logo på. Det kunne være en smed der tilbød at sponsorere gratis beskæring og sko til rytternes toppony eller lignende. Det kunne være ærespræmier ved stævnerne, som rytteren alligevel ville ud og skulle bruge penge på.
Eksempelvis gavekort til foder, gavekort til gratis vaccine eller gavekort til rideudstyrsbutikker.
“De omkostninger der er forbundet med at have et barn der er konkurrencerytter på det her niveau er massive. Vi har råd til at have 9 ponyer stående, fordi vi kan have dem herhjemme. Havde vi skulle ud og opstalde dem, ville det jo slet ikke kunne lade sig gøre. Så havde vi istedet skulle prioritere at have 2-3 ponyer, der var virkeligt dygtige. Det setup ville ikke udvikle Isabell ridemæssigt i samme grad, som det vi gør nu.
Ved at vi har flere ponyer i spil, sikrer vi at hun hele tiden har nogle gode ponyer at ride, samt at hun udvikler sin ridning. Det gør ondt hver gang vi skal sælge en pony, men de ponyer der sælges er med til at sikre, at vi fortsat kan støtte Isabell i hendes sport, og de er med til at udvikle Isabell som rytter” forklarer Stine.
"Helt grundlæggende så syntes jeg at der er rigtigt mange gode tanker omkring talentudvikling i dansk ridesport idag. Jeg kunne bare godt ønske mig at eksempelvis sponsorerne ville være med til at støtte op omkring de unge også. At de turde gå lidt andre veje. Det er klart at en virksomheds reklame, ser meget bedre ud på en stor flot ny lastbil, men dem der har råd til at købe den flotte lastbil, er måske ikke helt så afhængige af deres sponsorer, som de unge ryttere, hvor penge ofte er en vigtig faktor for, hvor langt man kan komme i sporten. Således at vi når derhen hvor talentudvikling i ridesporten ikke blot handler om, hvem der har råd til at være med, men i langt højere grad hvem der har viljen og talentet til at være med," afslutter Michael.
Artiklen er tidligere udgivet på everhorse.dk
