WC-sejr til Carsten-Otto Nagel

21-11-2010 19:14

Maja Golles

Han var godt og hurtigt springende, Carsten-Otto Nagel, og det gør, at han i fremtiden også bliver godt kørende. Med dagens sejr i Word Cup-springningen ved Stuttgart German Masters vandt tyskeren en splinterny Mercedes-Benz ML 300 D off-roader
Copyright Ridehesten.com
Carsten-Otto Nagel var meget glad og stolt over sejren på den skimlede Corradina i dagens World Cup-springning. Nagel indkasserede 20 World Cup-point og avancerede til en samlet 6. plads på ranglisten. (Foto: Ridehesten.com)

"Jeg er meget stolt over, at jeg vandt her i dag. Corradina er en usædvanlig hest, hoppen får mig og min springning til at se godt ud", lød det bl.a. fra tyske Carsten-Otto Nagel efter dagens store sejr. Den 48-årige tysker vandt Word Cup-springningen med Corradina i tiden 35.00 sek. Sejren var en Mercedes-Benz ML 300 D off-roader værd til en værdi af 53.000 eoru og 20 point i World Cup-serien i den europæiske liga. Med dagens 20 point avancerede han til samlet 33 point og en sjetteplads. Dagens andenplads med tilhørende 30.000 euro tog landsmanden Marcus Ehning og Noltes Küchengirl sig af blot 0,10 sek. efter vindertiden. Tredjepladsen blev irske Billy Twomeys efter han med Tinka's Serenade klarede WC-banen i tiden 35.38 sek, hvilket gav 23.000 euro. Danske Thomas Velin af Godsend du Reverdy e. Quidam de Revel sluttede som nummer 36 i World Cup-klassen. Den europæiske Word Cup liga føres af franske Kevin Staut med 43 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner