VM-bronze til Andreas!

25-08-2006 00:00

Britt Carlsen

Det var så spændende, at det næsten ikke var til at holde ud - VM i dressur i Aachen. Da Andreas Helgstrand red på banen som næstsidste rytter på 9-årige Blue Hors MatinĂ© var det Isabell Werth og Satchmo som førte foran Anky van Grunsven og Keltec Salinero. Kravet til det danske par var at slutte højere end magiske 79,48%, hvis guldmedaljen skulle blive dansk og ikke tysk. Da Andreas red rundt om banen jublede publikum over hans passage, og MatinĂ© blev en smule spændt, den spænding tog hun med ind på banen og det resulterede i et par taktfejl og generel spænding. Langsomt faldt hoppen dog til ro i programmet, og da de viste deres fantastiske passage/piaffe blev der igen uro på tilskuerpladserne. - Galopprogrammet lykkedes til perfektion, bedre end i Grand Prixen, fortalte en strålende lykkelig Andreas Helgstrand efter sit ridt. Andreas scorede 76,56%. - De småfejl hun lavede skyldes manglende rutine og de imponerende rammer, forklarede Andreas, det er ikke noget, som mere rutine ikke kan ændre på. - Jeg tror jeg har verdens bedste hest, sagde han videre, og det var der mange der gav ham ret i. Rygterne svirrede i pressecentret, MatinĂ© skulle angiveligt være solgt for et stort tocifret millionbeløb - men det passer heldigvis ikke. - Hestens ejer Kjeld Kirk Kristiansen har så sent som i går sagt: At dette er en hest, man køber og ikke sælger, understregede Andreas overfor de mange pressefolk, som alle ville vide, hvordan det er at være Andreas Helgstrand lige nu! Pragtfuldt - det er sikkert!

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen