Velkommen til den nye fødevareminister

20-12-2013 17:32

Danmark har fået en ny fødevareminister – igen. Det kan vanskeliggøre arbejdsbetingelserne for hesteverdenen, og derfor har formand for Dansk Ride Forbund Ulf Helgstrand og organisationens generalsekretær Jens-Erik Majlund valgt at sende en velkomsthilsen til fødevareminister Dan Jørgensen

Copyright Ridehesten.com

Dan Jørgensen er udnævnt til Danmarks nye fødevareminister efter Karen Hækkerup, som overtog jobbet for kun 4 måneder siden. Karen Hækkerup overtog jobbet efter Mette Gjerskov, som sad på posten i knap 2 år. Det giver vanskelige arbejdsbetingelser for en organisation som Dansk Ride Forbund – og hesteverdenen i det hele taget, når et område, der har så stor betydning for hesteverdenen skifter minister.

Ansvaret for en lang række af de love og forordninger, der gælder for hestehold ligger hos Fødevarestyrelsen under Fødevareministeriet. Det gælder fx registrering af heste og hestepas, regler om foderhygiejne, regler om medicinhåndtering og regler for transport af heste. Et af de områder, der har haft særlig fokus i hestesektoren i de seneste år, er Lov om Hold af Heste. Lov om Hold af Heste har dannet rammen om hestehold i de seneste 6 år efter ikrafttrædelsen den 6. juni 2007.

Sådan starter et brev til Fødevareministeriet skrevet af  Dansk Ride Forbund Ulf Helgstrand og organisationens generalsekretær Jens-Erik Majlund. Læs hele brevet på Dansk Rideforbunds hjemmeside HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner