Kristine Ulsø Olsen
I aften klokken 19.10 sætter amerikanske Anna Buffini, som for øvrigt er ejer af sølvmedaljehoppen Fiontini, gang i World Cup-finalen. Herefter følger tre timers intens dressur indtil at OL og EM-vinderen, Jessica von Bredow-Werndl, rider på banen som aller sidste rytter klokken 22.00. Derefter kender vi resultatet af World Cup-finalen 2022.
Det bliver formodentlig neglebidende spændende når Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth og Nanna Skodborg Merrald hver i sær rider på banen i aftenens kür-finale. De lagde alle tre særdeles godt ud i torsdagens indledende korte Grand Prix, ved alle at blive placeret i top fem, som man kan læse mere om HER.
I går blev der så trukket lod om startrækkefølgen til dagens kür og der er ingen tvivl om at rækkefølgen kommer til at give spænding til det aller sidste. Det er nemlig torsdagens top 5 som får lov til at ride sidst og lægge maksimalt pres på hinanden.
Klassens sidste fem ryttere rider på følgende tidspunkter:
Se hele startlisten for Grand Prix Kür HER.
Ifølge DR transmitteres fra World Cup-finalen på følgende tidspunkter:
Lørdag den 9. april:
13:45: World cup, voltigering på DR2
19.05: World cup, dressur på DRTV
Søndag den 10. april:
14.40: World Cup, springning på DRTV
15.00: World Cup, springning på DR2