Update fra Baltic Cup

02-04-2011 16:52
Sejrene i lørdagens Baltic Cup klasser har indtil videre været domineret af svenskerne, men de danske ponyryttere har også været med i top-3 placeringerne

I Small Tour for juniorer (125 cm.) gik sejren til Tine Høgsaas Dalen og Doncella fra Norge. Svenske Elina Petersson og Daria blev toer, mens tredjepladsen gik til Tonje Siggerud og Action Delight Z fra Norge. Small Tour for kat. I (115 cm.) blev vundet af svenske Ebba Larsson og Emerald Victor foran Veronica Gylthe og Mirah Supreme fra Norge. Tredjepladsen gik til danske Christoffer Fisker Balsgaard og Nino Du Buhot. I Small Tour for kat. II ponyer (105 cm.) sejrede Lizzie Kristiansson og Amigo fra Sverige foran hendes landsmand Tom Svitzer, der red på Little Finnigan. Norske Lisa Ulven og Sandilands Milton Merl blev klassens treer. I kvalifikationsklassen til III'er ponyernes holdklasse sejrede svenske Alva Vikström Leijon og Hilma. Anne Kristine Rie Truelsen og Flashy Gold Finch kom ind på en flot andenplads få hundrededele foran Mathilde Kalland og Moonlight fra Norge. I III'er ponyernes holdklasse endte resultatet med en sejr til Sverige med nul fejl og en samlet tid på 149.82. Danmarks Hold A var med nul fejl og en tid på 150.44 lige i hælene på svenskerne, og sikrede sig en samlet andenplads. Det danske Hold B red sig ind på en tredjeplads med 4 fejl i en samlet tid på 150.04. Individuelt i klassen klarede svenske Alva Vikström Leijon og Hilma sig bedst, skarpt forfulgt af danske Anne Kristine Rie Truelsen og Flashy Gold Finch på andenpladsen og Benedikte Rie Truelsen og Mr. Limbo, ligeledes fra Danmark, som nummer tre. Dagen fortsætter med Big Tour for kat. I og II samt juniorerne.

Følge resultaterne live ved at klikke på linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner