Unita Ask og Rolf - nu kan alt ske!

14-08-2016 08:32

Britt Carlsen

OL

Rolf-Göran Bengtsson ligger nr. to i Longines Global Championstur efter bl.a. sejr i Valkensvard, nu rider han Unita Ask ved OL i Rio, og hans forretningspartner Bo Kristoffersen siger: Nu kan alt ske - vi rider på bølgen

Sverige vandt sølv for hold i Athen i 2004 - og tre af rytterne fra holdet dengang, er endnu engang i aktion på springbanen for Sverige i Rio. 
- For tre måneder siden, havde Sverige egentlig ikke noget hold til OL, udover Peter Fredricson/All Inn og en halv Rolf. Nu er der kommet en hel Rolf, og en hel Marlin og en Peter i verdensklasse samt Henrik, som er en stjernegod rytter. SÅ de kan lige så godt ride med fremme, som de andre kan. Det gode ved svenskerne er kommet hertil som de er, er at de ikke er favoritter, fortæller Bo Kristoffersen, der er forretningspartner med Rolf-Göran Bengtsson og tidligere har været inde over det svenske landshold som træner. 
Tre af de ryttere, som er gengangere fra sølvmedaljen i Athen er: Peter Fredricson, Rolf-Göran Bengtsson og Malin Baryard-Johnsson. 

Copyright Ridehesten.com
Bo Kristoffersen er med Rolf til OL i Rio.

- Unita Ask er kommet godt til Rio, så det er hverken rejsen eller forberedelserne som har skylden, såfremt dette her ikke fungerer, fortæller Bo, der selv lige er landet i Rio for at følge springkonkurrencerne, der går igang søndag kl. 10 lokaltid. 

Unita til OL
Da Kjeld Kirk Kristiansen for tre år siden indkøbte hoppen Unita, og dermed gav hende "efternavnet" Ask, så var det med henblik på OL i Rio, men rejen mod Rio har været lidt stenet. 
- Vi fik et tilbageslag forrige vinter, hvor hun var ude af sporten fra januar til juni. Og et par måneder op til hendes pause, blev Rolf ved med at sige, der er et eller andet galt med Unita.
Hoppen blev undersøgt på kryds og tværs, men der var intet synligt at finde. - Det viste sig at hun havde en kold lungebetændelse og vand i lungerne. Hele den proces to tre måneder, i ro og tre til fire måneders genopbygning. Så derfor begyndte hun først i slutningen af sidste sæson, at springe igen. Og hun har siden haft et par super halvsæsoner. 
- Hun vil og så er hun forsigtig. Hun er måske ikke udstyret med alverdens kapacitet, men fordi hun har den vilje og hun lader sig hjælpe og motivere af Rolf, så har hun vist, at hun kan hoppe nogle af verdens største baner, fortæller Bo og han fortsætter: - Hun blev til OL-hest ved Nations Cup finlen i Barcelona sidste år, hvor hun gik 0 og 4, og der blot var en dobbelt nulrunde. Der sagde vi til os selv, kan vi ride det her, så kan vi ride alting på hende. Vi var dog også klar over, at hun skulle matches lidt til opgaven. Vi sendte hende til Global Champions Tour i Miami og Mexico for at få hende ud på rejse, og havde et super godt stævne i Mexico, mens hun i Miami snublede i landingen på opvarmningen.

- Hun havde sand i både øre, næse og mund. Vi fik al udstyret af hende og børstet sandet af, efter hun havde kørt af sted på knæene og endte på siden, og så fik Rolf tre spring inden han red ind. Set i bagspejlet skulle vi ikke have redet ind, erkender Bo, men sådan er det i kampens hede. 

- Vi har haft en super fin forberedelse med hende, og står ikke i dag og tænker: bare vi havde nået det eller det. Vi gav hende fem ugers pause inden Falsterbo, hvor hun sprang dobbelt nul i Nations Cup. Det var en test, for at se om det var for meget tid med fem ugers stævnepause, om hun var rusten, det var hun ikke. Så nu har vi også haft fem ugers stævnepause frem til OL. Om vi har gjort for lidt, det vil vise sig om 4-5 dage, men den måde at forberede hestene på til et championat har vi altid brugt, og vi tror vi er klar, melder Bo Kristoffersen. 

Danmark har ingen springryttere med til OL, de skulle have kvalificeret sig sidste år ved EM i Aachen, og selvom rytterne red sig i holdfinalen, lykkedes det ikke at nå ind i top otte, der ville have givet OL-billetten. 

Se startlisten til søndagens indledende konkurrence for springrytterne HER: 


 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner