Ungdommen tog sig af Grand Prix'en på Vilhelmsborg

13-02-2011 19:37

Signe Wiese

I eftermiddagens Grand Prix-springning på Vilhelmsborg var det specielt de unge ryttere, der markerede sig

Vinder af Grand Prix-klassen ved Danish Derby CSI2* på Vilhelmsborg søndag aften, blev svenske Sofia Kroon på hesten på Rolex, der red fejlfrit i omspringningen i tiden 35,83 sekunder. Nr. 2 i klassen blev danske Lise Lundkvist på Cazall e. Carano/Lagaat (opdr. Stald Lundby I/S). For Lise Lundkvist, der til dagligt træner hos berider Tommy Lundby i Fredericia, var det det første internationale stævne nogensinde. Sammen med vinderen af klassen, var Lise Lundkvist og Cazall eneste ekvipage, der red med 0 fejl i omspringningen. Tiden blev 45,70 sekunder. 3. pladsen gik til den hollandske rytter Danny J. Schaper på Willow, der fik 4 fejl i omspringningen i tiden 35,40 sekunder og engelske George Whitaker red sig ind på 4. pladsen med Carnival Path i tiden 36,13 sekunder. Juniorrytter Isabell Jasmin Kristoffersen, der red sin første senior Grand Prix, blev nr. 5 i klassen med Gørklintgårds Lake Placid e. Lanciano/Olympic Ferro (opdr. Jørgen Ravn) Øvrige resultater fra stævnet kan ses via linket til højre

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner