Ulovlige hestepas i omløb

02-06-2010 07:25
Flere danske hobbyheste har ikke papirerne i orden, men har fået ulovlige tyske hestepas, lyder vurderingen i Fødevarestyrelsen
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Flere danske hobbyheste har ikke papirerne i orden, men har fået ulovlige tyske hestepas. Sådan lyder vurderingen i Fødevarestyrelsen, der er blevet bekendt med, at den tyske hesteavlsorganisation ECHA-ESV e. V. har udstedt flere pas i Danmark til ’hobbyheste’, dvs. heste, der ikke er i stambogen hos en anerkendt hesteavlsforening eller registreret som konkurrence- eller væddeløbsheste. I Danmark er det alene Videncentret for Landbrug - Heste, der kan udstede pas til ’hobbyheste’. Tyske pas til danske ’hobbyheste’ er derfor ulovlige. Fødevarestyrelsen kontaktede allerede i fredags ECHA’s repræsentant i Danmark og bad om, at ECHA straks ophører med den ulovlige aktivitet. Fødevarestyrelsen vil endvidere rette henvendelse til de tyske myndigheder og til ECHA i Tyskland og bede om, at ECHA ophører med at udstede pas til danske ’hobbyheste’ i strid med EU-reglerne på området.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner