Udendørs stævner er tilladt igen

27-02-2021 09:22

Marie Helene Rigård Rohleder

Hvis du overholder forsamlingsforbuddet på 25 personer, så er det igen muligt at afholde udendørs stævner og afvikle undervisning udendørs. Læs de nye retningslinjer her 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Pr. 1. marts må der gerne afvikles undervisning udendørs, såfremt forsamlingsforbuddet for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter på 25 personer overholdes. Træner/underviser indgår heri.

Dette gælder også for undervisning i rideskolerne. 

Det samme gælder for afvikling af udendørs stævner. Hvis forsamlingsforbuddet på 25 personer overholdes, er det tilladt. 

Indendørs arrangementer er stadig forbudt, og ridehallerne må fortsat kun bruges til motionering af heste. 

Pr. 1. marts er forsamlingsforbuddet i forbindelse med udendørs idræts- og foreningsaktiviteter hævet til 25 personer, og det betyder altså, at man udendørs – f.eks. på ridebanen, folden, gårdspladsen, etc. - må forsamles op til 25 personer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det skriver Dansk Ride Forbund i deres "Oftest stillede spørgsmål" om corona. Læs det hele HER. 

I forhold til stævneafvikling så skriver Dansk Ride Forbund, at man kan dele sit arrangement op i loops af 25 personer i alt - med pauser imellem hvert loop. Det er afgørende, at der ikke på noget tidspunkt er forsamlet flere end 25 personer samtidig. 

DRF anbefaler altid, at man som stævnearrangør kontakter det lokale politi, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kan overholde de gældende restriktioner. Det er forskelligt fra politikreds til politikreds, hvordan de gældende restriktioner tolkes. 

De nuværende restriktioner gælder fra den 1. marts til og med den 15. marts 2021. 

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner