Tysk tophest til dansk rytter

07-10-2011 16:17

Britt Carlsen

Familien Kasprzak har fået mulighed for at købe tyske Christoph Koschels EM-sølvvinder Donnperignon

- Vi er meget taknemmelige for, at vi har fået mulighed for at købe Christoph Koschels Grand Prix-hest Donnperignon, fortæller Hanni Toosbuy Kasprzak. Den 12-årige Donnerhall-søn var på det tyske EM-sølvhold i Rotterdam og på det tyske bronzehold ved WEG i Kentucky sidste år. Anna Kasprzak har flere særdeles talentfulde ungheste i stalden, bl.a. VM-guldvinderen Hønnerups Driver, men hun mangler en konkurrencedygtig Grand Prix-hest. Anna og Hanni har ofte talt om, hvor dejlig en hest Donnperignon så ud til at være, så da muligheden bød sig, måtte de slå til. Med købet af Donnperignon har Anna, der er U25-rytter i høj grad fået en veluddannet Grand Prix-hest, og Christoph Koschel har tilbudt at rejse til Danmark nogle dage for at hjælpe Anna godt i gang med Donnperignon, der er en herre med sine egne meninger. Anna befinder sig dog særdeles godt på ryggen af den mørkerøde vallak, der er født i Finland. Hvornår vi får ekvipagen at se i konkurrence første gang er uvist. Planen er, at Anna og Donnperignon i ro og fred skal finde ind i et godt samarbejde de kommende måneder med støtte af Andreas Helgstrand.

Læs mere i magasinet Ridehestens novembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner