Troensegaard vandt i Sverige

31-05-2010 10:15
Danske Anne Troensegaard vandt Grand Prix i Sverige i weekenden
Copyright Ridehesten.com
Anne Troensegaard og Seduc (Foto: Ridehesten.com).

Ved det trestjernede CDI i Nordköping i Sverige var et par succesfulde danskere til start. Anne Troensegaard opnåede særdeles gode resultater med Seduc e. Induc/Go on Then xx. Ekvipagen vandt Grand Prix med 69,36% og blev med 70,85% nr. 2 i Grand Prix Kür, der meget snævert blev vundet af svenske Anette Christensson og Normandie JB med 70,90%. Sanne Henningsen placerede sig med Atterupgaards Molberg som nr. 6 i Grand Prix og avancerede til en 4. plads i Grand Prix Kür, hvor ekvipagen opnåede 69,20%. Den danske hest Carte d'Or e. Solos Carex/Cannon Row xx blev nr. 4 i Grand Prix med norske Camilla Kalsleth, mens dansk varmblodshesten Barbados Melody e. Ragazzo/May Sherif blev nr. 5 i Grand Prix Kür med svenske Peter Markne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner