Tre danskere i top af Grand Prix

29-10-2023 13:39

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i portugisiske Vilamoura, er tre danskere netop blevet placeret i top-5 i den 145 cm høje Grand Prix-klasse

Copyright Ridehesten.com
Anne Kristine Truelsen til præmieoverrækkelse. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en succesfuld uge for de danske ryttere, som er til start i Vilamoura, Portugal, og i dag var ingen undtagelse. 

Blandt de 63 ekvipager i den 145 cm høje Grand Prix-klasse, var seks ekvipager danske, og de fire af dem red fejlfrit i hovedrunden, og sikrede sig dermed en plads i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk til præmieoverrækkelse. Foto: Privat

I omspringningen var der i alt 16 ekvipager til start, og det lykkedes tre af de danske ekvipager at ride sig ind i top-5. 

Bedst af dem var Anne Kristine Truelsen med Quemoy KT e. Quidam's Rubin/ Saccor. Hun leverede en fejlfri omspringning i tiden 37,75 sekunder, og var blot 0,2 sekunder langsommere end dagens vinder, britiske Lily Attwood. 

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen til præmieoverrækkelse. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

På tredjepladsen blev det også en dansk rytter. Denne gang Emil Hallundbæk med Chalisco e. Chacco-Blue/ Quidam de Revel. Dermed sikrede Emil sig endnu et topresultat i de højeste klasser ved stævnet i Vilamoura, hvor han allerede to gange tidligere denne weekend, har været placeret i 145 cm. 

Fjerdepladsen gik til belgiske Luiz Felipe Neto de Azevedo, mens femtepladsen igen blev en dansk rytter. Her var det Kasper H. Hansen med Comme Il Faut Plus e. Comme Il Faut 5/ Pontifex, som også red fejlfrit i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
De tre danskere til præmieoverrækkelse. Fv. Anne Kristine Truelsen, Emil Hallundbæk og Kasper H. Hansen. Foto: Privat

Sidste danske ekvipage i omspringningen var igen Emil Hallundbæk, denne gang med den 7-årige Calgrafi  DWB e. Bøgegårdens Grafs Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen). Efter en omspringning med flere fejl sluttede de på en 16. plads i konkurrencen. 

Resultat fra klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner