Tre belgiske elitehingste

24-01-2008 10:22
Avl
Baseret på hingstenes egenpræstationer i sporten har BWP (Belgisk Varmblod) ved hingstekåringen i Moorsele i sidste uge udnævnt tre nye elitehingste.

Den belgiske Grand Prix-rytter Stefan Van Ingelgem fremviste dressurhingsten Withney van ’t Waaihof ved den belgiske hingstekåring, da Withney og to andre hingste blev udnævnt som elitehingste i forbundet BWP. Den imponerende sorte dressurhingst e. Ferro/Balzflug er avlet i Belgien og viste under Van Ingelhem, at den behersker alle Grand Prix-øvelserne. Den anden nyudnævnte BWP-elitehingste er den franskfødte springhingst Muscaris d’Ariel e. Diamant de Semilly/Laudanum XX, også var far til reservefløjhingsten ved kåringen. 8-årige Muscaris er nu klar til international topsport efter bl.a. at have vundet bronze ved VM på Zangersheide i 2007. Den tredje nye elitehingste er den iøjnefaldende skimmelhingst Cicero e. Carthago/Randel Z/Graphit. En 8-årige hingst med enorm udstråling og stor succes i sporten under Dirk Demeersman. Ekvipagen er placeret i international S på 1,45 m og det skulle være en hingst, som man kommer til at høre mere om. Kilde : De Paardenkrant.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner