Topryttere dyster i Holte

18-10-2005 00:00

Britt Carlsen

Holte Rideklub afprøver i samarbejde med Forstædernes Bank et nyt og spændende stævnekoncept og har i den anledning inviteret Danmarks bedste dressur- og springryttere til at dyste om en samlet præmiesum på ca. 60.000 kr. Stævnet finder sted på Holte Rideklub den 29. og 30. oktober 2005. Efter World Cup-stævnet i Oslo den 15.-16. oktober er der dansk dominans helt i toppen af World Cup-listen i springning. Linnea Ericsson, Øresundskystens Rideklub, fører nu ligæn med 23 point og lige efter som nr. 2 kommer Thomas Velin, Sportsrideklubben, med 22 point. Også Tina Lund sikrede sig vigtige World Cup-point i Oslo. Publikum kan se frem til, at netop de tre springryttere er at finde på startlisterne ved showstævnet i Holte. På dressursiden har blandt flere stærke kort Michæl Søgaard, Sportsrideklubben Vallensbæk, Poul Fabricius-Bjerre, der starter for Holte Ride-Klub, Anne Troensegaard, Rytterforeningen Baunehøj i Næstved, samt Holte Ride-Klubs dressurunderviser Charlotte Brostrøm, der blev nr. 7 ved DM i 2005, meldt sig klar til invitationsstævnet. Kyndige speakere vil orientere og guide såvel det garvede ridesportspublikum som tilskuere, der for første gang stifter bekendtskab med dressur og ridebanespringning på absolut topplan, igennem konkurrencedagene. Billetpris pr. dag: 75,- kr. Tidsplanen ser foreløbig således ud: Lørdag - dressur Prix St. George Int. I Kür Grand Prix Kür Søndag - springning MA, 1.30-1.40 m. speedklasse MA, 1.30-1.40 m. Grand Prix, 1.40-1.50 m.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner