DRF-championat i ponyspringning står for døren

28-05-2010 09:11

Maja Golles

Danske ponyryttere dyster for første gang i DRF-championat i springning i L- og M-klasser. Championatet afvikles ved en kæmpe hestefest den 28. – 30. maj på Kallehavegaard Rideklub i Randers
Copyright Ridehesten.com

Mange dygtige ekvipager er til start på springbanerne på Kallehavegaard, hvor dommertårnet blandt andre bemandes af Andreas og Christian Schou fra det danske springlandshold i finalerne. DRF-championat i springning i L- og M-klasser for ponyer i alle 3 kategorier bliver en sand hestefest. Mange entusiastiske ekvipager indtager de to springbaner på Kallehavegaard Rideklub, og uden for banerne vil der være fest og aktiviteter for både ryttere og tilskuere. Finalerne afvikles i stilspringning, hvor dommertårnet bemandes af blandt andre landsholdsrytterne Andreas og Christian Schou. Med lanceringen af DRF-championatet i L- og M-springning for ponyer giver Dansk Ride Forbund alle danske ponyryttere fra kategori 2 og opefter mulighed for at ride med på landsdækkende plan. ”Alle danske springryttere skal have et mål at ride efter, og med et DRF-championat i L- og M-klasser får alle nu muligheden for at starte på højt landsdækkende niveau. Med indførelsen af DRF-championater på L- og M-niveau – først for pony og senere på året heste – gør Dansk Ride Forbund det muligt for alle at stille sig et ultimativt nationalt mål for deres sport”, siger Jens-Erik Majlund, sportschef i Dansk Ride Forbund. Dansk Ride Forbund lancerer også et DRF-championat i springning i L- og M-klasser for seniorryttere. Dette stævne afvikles den 10. – 12. september 2010 på Kallehavegaard Rideklub.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner