Tina og Tobias i tåreperser

01-11-2008 07:26

Grethe Næsby

Fredag aftens finale i Vild med dans blev noget af en tåreperser. Parret dansede sig ind i dommernes hjerter, men desværre måtte de se sig slået på målstregen.

Vild med dans på TV2 blev desværre ikke vundet af en rytter, men hæderen tilfaldt i stedet kuglestøderen Joachim B. Olsen og hans partner Marianne Eihilt. Tina Lund og Tobias Karlsson rørte ellers dommerne til tårer med deres smukke vals, og der var helt sikkert mange derhjemme, der dansede med til Tina og Tobias' forrygende 3 danse. Det både smukke og aldeles underholdende par leverede deres bedste, og på trods af et kjolekiks i deres sidste freestyle-dans belønnede dommerne dem med i alt ti 10-taller og kun to 9-taller ud af de samlede 12 karakterer for de tre afsluttende danse. Det er ikke tit, vi oplever det, men det blev jo så desværre ikke til en sejr til Tina Lund i denne konkurrence. Men mon ikke hun snart er oppe på hesten igen... Det har i hvert fald været fantastisk for ridesporten, at Tina klarede sig så godt på prime time tv, og hesteverdenen takker for en kæmpe, solid indsats og fantastisk underholdning!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner