Overbevisende guld til Tobias ved EM

21-08-2019 17:22

Britt Carlsen

Det er første konkurrencedag for para-dressurrytterne ved EM i Rotterdam, og det er startet forrygende for det danske team, da Tobias Thorning Jørgensen har vundet guld

Copyright Ridehesten.com
Det danske team i para-dressur fejrer Tobias Thorning Jørgensens guldmedalje og Caroline Cecilie Nielsens femteplads. Foto: Svend Aage Madsen

Tobias Thorning Jørgensen debuterede ved EM i Göteborg med en bronzemedalje. Han blev af FEI udråbt som en af guldfavoritterne i Grad 3 ved dette års EM i Rotterdam og i dag indfriede han alle forhåbninger og forventinger da han sammen med Jolene Hill e. Blue Hors Don Schufro, ejer af Signe og Thomas Kirk Kristiansen, gik helt til tops og sikrede guldet. Tobias opnåede 75,706% og han henviste dermed en anden af favoritterne, hollandske Rixt van der Horst til andenpladsen. Caroline Cecilie Nielsen var meget tæt på at sikre sig en bronzemedalje i samme grad, blot to procentpoints skilte hende og Davidoff fra metallet. De sluttede på femtepladsen.

I morgen skal de danske grad 5 ryttere i konkurrence, og så bliver der fælles præmieoverrækkelse på stadion for alle grader sidst på dagen. 

Se resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner