Vi ankom til Estland natten til torsdag, og nåede at sove et par timer inden vi skulle ud til hestene. Jeg var som sagt den eneste dansker til start ved stævnet, men heldigvis var der mange norske ryttere til stede, som vi kunne støtte os op af. Jeg var helt vildt spændt på, at se Shanameh igen, da det var et halvt år siden jeg havde set hende sidst. Den norske landsholdstræner og -dyrlæge var med, og han tjekkede alle hestene igennem. Efter tjekket af hestene, tog vi ud og fandt et supermarked, så vi havde mad til de næste par dage. Efterfølgende tog jeg og Shanamehs ejer ud for at ride en tur, mens vores hjælpere kørte ud for at tjekke ruten og hjælperpunkter. Det er vigtigt at hjælperne ved hvor punkterne er, de har helt styr på hvor de skal køre hen på stævnedagen. Shanameh var meget frisk på rideturen, og var vist glad for at komme ud og strække benene efter den lange køretur. Efter rideturen fik hestene lov til at slappe af på folden.

Fredag startede vi dagen med at få tjekket hestene igennem, efterfulgt af en ridetur, hvor Shanameh var ligeså frisk og fit for fight som dagen før. Om eftermiddagen skulle alle heste i indledende dyrlægetjek, så de var klar til start lørdag morgen. Alt var fint hos Shanameh, og vi var nu klar til den store dag. Efter det indledende dyrlægetjek var der ryttermøde, hvor stævnearrangørerne præsenterede sig selv og teamet bag, og så kom de med noget praktisk info til den efterfølgende dag. Efter mødet skyndte vi os i seng, da vækkeuret ville ringe tidligt næste morgen.

Lørdag morgen skulle Shanamehs ejer starte kl. 7, da hun skulle ride seniorklassen, som var 120 km. I mellemtiden gik jeg rundt med Shanameh, som ikke kunne forstå hvor hendes ven var blevet af. Da det var på tide at begynde at sadle op, var det som om hun helt havde forstået hvad det gik ud på, og faldt helt til ro. Under opvarmningen var hun rolig og samarbejdsvillig, men så snart startskuddet lød, kom der andre boller på suppen! Vi havde lagt en plan om, at jeg skulle ride sammen med en anden gruppe midt i feltet, så det startede jeg ud med. Shanameh trak og hev i tøjlerne, og alt hvad hun tænkte på var bare at komme op foran de andre, og den ide var jeg ikke med på. Efter ca. 10 km., valgte jeg at holde Shanameh tilbage og skridte indtil vi ikke kunne se de andre. De sidste 70 km. red vi alene, og hun var virkelig en stjerne! I første vet-gate kom vi ind og tog pulsen på hende med det samme, og den var 64 (til internationale stævner er pulsgrænsen 64, og ikke 60 som den er til nationale stævner i Danmark). Vi gik ind til dyrlægen med det samme, og blev godkendt til at ride videre på 2. loop. Efter pausen var Shanameh stadig frisk, og hun galoperede stille og roligt afsted i sit eget tempo. I 2. vet-gate tog det et par sekunder længere, men med samme strategi. I begge vet-gates tog det hhv. 2 min. Og 2 min. og 44 sek. at pulse ned. Shanameh spiste og drak som en professionel distancehest, og var nu klar til sidste loop. Min mor havde nået at snakke med Shanamehs ejer i mellemtiden, og hun havde sagt, at vi godt måtte øge tempoet hvis hesten var frisk til det, og det var hun. Vi galoperede igen ud på ruten, og Shanamehs ører var fortsat fremme. Undervejs på ruten overhalede vi en del andre heste, og Shanameh var glad for endelig at få lov til at overhale de andre. Da vi kom rundt om hjørnet til målstrækningen så jeg en anden hest forude, men valgte ikke at prøve at overhale hende, da det ville være dumt at satse noget, nu hvor det hele gik så fint. Det viste sig så også at den anden rytter red en anden klasse end mig, så det havde slet ikke været nogen fordel hvis jeg havde overhalet hende. Shanameh var igen hurtig til at køle ned, og vi gik ind til den afsluttende dyrlægekontrol. Dyrlægerne var tilfredse, og godkendte os. Vi var alle meget glade, og jeg skal da ikke ligge skjul på at der faldt en lille glædeståre. I alt endte vi som nr. 6 i klassen, hvilket vi var meget tilfredse med.

For mig er det rigtig fedt at se den store udvikling Shanameh er gået igennem, og at hun allerede nu viser stort potentiale inden for distancesporten. Det er en kæmpe lærerig mulighed, at få lov til at ride på sådan en dejlig hest, som elsker at lave noget!
Om aftenen var der præmieoverrækkelse, hvor Shanamehs ejer fik en flot 2. plads for seniorerne, og de norske ungryttere vandt holdguld. Det hele blev afsluttet med en omgang pizza sammen med Team Norway, og vi glæder os allerede til næste gang det går løs!