Tamhestemysteriet er opklaret

22-05-2012 13:54
En ny genetisk undersøgelse løser mysteriet om vildhestens forvandling til tamhest. Undersøgelsen viser, at de første vildheste blev gjort til husdyr for ca. 6000 år siden på Ukraines og Kazakhstans stepper
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Efter domesticering af vildhesten i Ukraine og Kazakhstan for ca. 6.000 år siden spredtes tamhesten til Europa og Asien, hvor den formerede sig med vilde heste, skriver det videnskabelige magasin PNAS på grundlag af en undersøgelse udført af Cambridge University. Denne nye viden sammenfatter to tidligere teorier om domesticering af vildhesten og har været et varmt diskussionsemne blandt videnskabsfolk. Arkæologiske fund underbygger teorien om, at tamhesten er opstået på de ukrainske og kazakstanske stepper, hvor eksperter mener, at hestene både har fungeret som ridedyr og som en vigtig kilde til kød og mælk. Man har kendskab til rester af hoppemælk i ældgamle fund af potter fra disse stepper. Ikke desto mindre har DNA-undersøgelser skabt basis for en anden teori om, at domesticeringen af den oprindeligt vilde hest er sket i hele Europa og Asien. Resultater af de seneste forskningsundersøgelser i Cambridge beviser igennem DNA fra 300 heste fra otte forskellige lande, at den faktiske domesticering fandt sted på den vestlige del af stepperne, og altså hverken i Europa eller Asian.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner