Tæt løb om placeringerne til World Cup

14-10-2020 19:32

Dagen har været fyldt med flotte og hurtige ridt til World Cup, hvor flere af landets bedste ryttere har konkurreret i CSI2* Small Tour, Kingsland CSI2* Medium Tour og Agria CSI2* Big Tour

Copyright Ridehesten.com
Olivia Dresler og Uno's Safier - vinder af CSI2* Small Tour. Foto: Ridehesten.com/ Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Første klasse, CSI2* Small Tour, havde 70 starter og længe så det ud som om Tine Krog Jensen og Famous Choice ville ende som nummer et, men klassens yngste rytter havde en anden mening. Olivia Dresler og Uno’s Safier kom på banen som den sidste ekvipage, red fejlfrit til 55.66 sekunder og blev vinder af klassen. Derfor måtte Tine Krog Jensen og Famous Choice tage sig til takke med en flot andenplads, kun 0.33 sekunder langsommere end førstepladsen.

Daniel Hald Cassoe og Goldwin red sig til en tredjeplads, mens Kit Møller Pedersen og Eurostar kom på fjerdepladsen. Emilie Heering havde to heste med i Small Tour og med hesten Medina, blev hun placeret som nummer fem.

Copyright Ridehesten.com
Olivia Dresler og Uno's Safier - vinder af CSI2* Small Tour. Foto: Ridehesten.com/ Rikke Hald Jensen

Dagens største klasse, Kingsland CSI2* Medium Tour, med 84 starter, bar præg af et højt og meget jævnbyrdigt niveau, hvor 34 ekvipager red fejlfrit.

Tre forskellige nationaliteter var repræsenteret til præmieoverrækkelsen, hvor Hans Ley og Kong’s Alli blev belønnet med førstepladsen, næsten 1,5 sekunder hurtigere end 2. pladsen, som gik til Shane Carey, fra Irland, på Ringwood Cassero.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Frederikke Svendgaard og Boegegaardens Cristiano red sig ind på tredjepladsen og Ulrich Gaarslev på Gaby Ask kom på fjerdepladsen, mens femtepladsen gik til svenskeren Ebba Danielsson og Validento.

Sidste klasse på dag tre til World Cup på Vilhelmsborg var Agria CSI2* Big Tour, hvor 56 ekvipager red på banen. Mathias Nørheden Johansen red med Contonio, mere end et sekund hurtigere end nærmeste konkurrent og kunne indtage førstepladsen i klassen. For anden gang i dag kunne Shane Carey modtage en andenplads, denne gang med hesten Contenance 15. 

Trejdepladsen gik til Emma Emanuelsson fra Sverige på Chaploon, mens fjerdepladsen gik til Lars N Pedersen på Bøgegaardens Gladiola. Kasper H. Hansen red en flot nulrunde med hesten Schweinsteiger og blev placeret som nummer fem.

Dagens resultater kan ses her

 

Ridehestens fotograf har været til stede hele dagen og billederne vil være at finde på hjemmesiden torsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner