Syv FEI-europamesterskaber over sommeren

17-05-2025 12:08

Annika Knudsen Lorentsen

Årets FEI Europamesterskaber i syv discipliner nærmer sig, og flere af dem vil blive med dansk deltagelse

Copyright Ridehesten.com
De tre kvinder på podiet individuelt ved EM i Riesenbeck i dressur 2023. Fv. Nanna Skodborg Merrald, Jessica von Bredow-Werndl og Charlotte Dujardin. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

EM er et særligt mesterskab for Europas bedste atleter indenfor ridesport, og i FEI-regi konkurreres der både i springning, dressur og paradressur, military, kørsel, distance og voltigering.

Det betyder, at der i år i perioden fra juni til september afholdes syv mesterskaber i syv europæiske lande: Østrig, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland og Spanien.

Nogle af Europas bedste ryttere og heste deltager. De kæmper for medaljer, podiepladser og personlige rekorder – både individuelt og som hold, iført deres nationale farver.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I springning foregår mesterskabet i A Coruña i Spanien, mens dressurrytterne skal til Crozet (Le Mans) i Frankrig. Militaryrytternes mesterskab afholdes på Blenheim Palace i Storbritannien, mens paradressurrytterne skal en tur til Ermelo i Holland. Mesterskabet i distance afholdes i italienske Castiglione del Lago, voltigørerne mødes i Stadl Paura i Østrig og kuskene mødes til mesterskabet i kørsel i Lähden i Tyskland. 

Copyright Ridehesten.com
Rolf-Göran Bengtsson var på det guldvindende svenske hold ved EM i Milano i 2023. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Alle mesterskaber bliver uden tvivl spændende, og flere af dem vil blive med dansk deltagelse af et landshold. Det gælder eksempelvis både i springning og dressur, hvor der når vi nærmer os mesterskaberne bliver sat navne på de ekvipager, der skal repræsentere Danmark. 

De to discipliner er de største i Danmark, og dermed også dem, hvor største delen af de danske ridesportsinteresserede følger med. Vil man følge de to mesterskaber er det i uge 29 for spring- og i uge 35 for dressurinteresserede. Se alle datoer for de syv mesterskaber nedenfor. 

  • Distance – Castiglione del Lago (Italien) 21. juni
  • Springning – A Coruña (Spanien) 16.-20. juli
  • Voltigering – Stadl Paura (Østrig) 30. juli - 3. august
  • Dressur – Crozet (Frankrig) 28.-31. august
  • Paradressur – Ermelo (Holland) 3.-7. september
  • Kørsel – Lähden (Tyskland) 3.-7. september 
  • Military – Blenheim Palace (Storbritannien) 18.-21. september
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner