Thomas Bach Jensen
Konceptet består i at samle alle mesterskaberne på én adresse for at gøre stævnet mere ekstraordinært for de startende ryttere. Deruover vil man også gøre stævnet til et samlingspunkt, hvor alle ekvipager kan dele deres passion om at vinde de Sydjyske mesterskaber 2011. Konceptets endelige mål er fællesskab og sammenhold mellem rytterne og klubberne. Billund Sportsrideklub er i år vært for det første Sydjyske mesterskabsstævne, som løber af stablen i kristihimmelfartsferien d. 2-5 Juni 2011. Deres dejlige omgivelser vil huse opvarmningsklasser, kvalifikationer og finaler for både heste og ponyer, seniorer, ponyryttere, juniorer og youngriders i springning og dressur, hold og individuelt. Der vil være flotte sponsorerede ærespræmier, plaquetter og doteringer. Derudover er der flotte æres dækkener til de 3 først placerede i alle individuelle afdelinger. Sidste tilmelding er d. 12/5 på Infosport.dk. Pressemeddelelse.