Susanne og Anton: Sammen i mere end 32 år (video)

12-11-2020 18:07

Annika Knudsen Lorentsen

Fjordhesten Anton er i dag 33 år, og selvom han har store udfordringerne med sine gamle tænder, så formår Susanne Jensen at passe ham og fodre ham, så han har et godt liv - et liv, som de har delt i over 32 år

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilbage i 1988 blev Susanne Jensen den heldige ejer af den dengang 1,5 år gamle fjordhest Gødvad Efterskoles Anton, som er avlet på Gødvad Efterskole, og siden solgt videre, inden Susannes papfar købte ham hos en hestehandler. Siden er der gået mange år, og i dag er Anton 33 år, han mangler størstedelen af sine tænder, men han lever i bedste velgående, takket være en ihærdig indsats fra sin ejer. 

Frygtløs tilridning
Da Susanne fik Anton, havde hun i forvejen en fuldblodsblanding ved navn Golden Beauty, som var årsagen til, at Susanne den dag hun skulle tilride Anton, bare kastede sig ud i det. 

– Årene gik, og da Anton var omkring 5 år, besluttede jeg mig for, at nu skulle han tilrides. Det foregik ved, at jeg bare sadlede ham op og satte mig i sadlen, og så red min veninde Susanne foran med en af vores andre fjordheste. Min papfar gik bekymret bagefter, da han måske synes vi var lidt for dristige, forklarer Susanne og fortsætter:

– Det startede meget godt, men efter vi havde redet et stykke, red jeg ham ind på en mark, og så tog fanden ved ham. Han eksploderede i et voldsomt bukkespring, og da jeg ikke lige faldte af, begyndte han at bide i sit udstyr mens han fortsat bukkede løs. Men jeg blev heldigvis siddende, og efter 10-15 minutter faldt han til ro. I dag ville jeg aldrig tilride på den måde, men den gang tænkte jeg "hvor svært kan det være at ride en fjordhest til", det kunne være ret svært fandt jeg ud af. 

Copyright Ridehesten.com
Springning ved jubilæumsstævne i 2016. Foto: Privat

Multibegavet hest
Igennem årene har Susanne brugt Anton til mange forskellige ting, han har været med på dyrskuer, gået foran vogn, lært at stejle på kommando, sprunget ridebanespringning til og med LA for hest, været supersej i ringridning, gået military og gået dressur og kan øvelser som pirouetter og passage. 

De mange forskellige oplevelser for Anton og Susanne har heldigvis mest været gode, men der har også været uheld og andre lidt mere ubehagelige oplevelser gennem årene. 

– I 1994 havde vi et grimt styrt i military. Det var smadderærgerligt, da vi havde vundet en 1. plads i dressur, og fået en 3. i ridebanespringningen, men på sidste spring i terrænet styrtede vi. Det var et grimt styrt, hvor vi kom for stærkt ind i en kombination, jeg kom ikke nok tilbage, og så ramte han sidste spring med begge forknæ og slog en koldbøtte. Jeg landede under ham i et hjulsport, og jeg lå sådan, at Anton med stor sandsynlighed vil brække mit ben hvis han rejste sig. Jeg havde min hånd på siden af ham i håb om, at han ikke ville rejse sig inden der kom hjælp. 

Copyright Ridehesten.com
Anton har haft mange talenter, og har blandt andet lært at stejle på kommando. Foto: Privat

Susanne fortæller, at hun oplevede, at Anton bare vidste, at han skulle blive liggende indtil hjælperne kunne hjælpe ham om på den anden side, og så kunne han rejse sig uden at Susannes ben blev smadret. Susanne blev derefter indlagt med ødelagt knæ og grimme knubs rundt på kroppen, og det betød et år inden hun igen var tilbage i sadlen. 

Lærehest for Susannes datter
Fra 1997 til 2016 red jeg mest på mine andre heste, og så brugte jeg Anton som hyggehest sammen med min datter Sarah Hedegård Jensen. Fra 1999 til 2014 lærte Anton min datter at ride, da jeg brugte ham til at ride foran min datter og hendes 3'er pony, hvor jeg så havde et tov i hende og ponyen. 

Det blev også til starten på en ridekarriere for datteren, som førte til store klasser på pony i både dressur og springning, og senere mange springklasser på hest. 

29 år til fjordhestestævne
I en alder af 29 år blev Anton meldt til Fjordhestens Venners jubilæumsstævne, for at opfylde Susannes papfars drøm om, at hun kunne lave et comeback på Anton efter mange års pause. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Min papfar var hårdt ramt af kræft, og hans ønske var at få sommeren med og opleve det stævnecomeback vi skulle have i efteråret. Det lykkedes desværre ikke, for i slutningen af september 2016 tabte han kampen, og stævnet var den 1. oktober. Jeg hankede op i mig selv, og trods sorgen, kom jeg til stævne, for det var jo min papfars ønske. Vi red en LA2 dressurklasse til 68,90 % og blev nr. 3. Vi red også en springklasse, og her var jeg ved at dø af skræk, da jeg ikke havde sprunget meget siden vores styrt tilbage i 1994. Det klarede vi heldigvis også, og vi fik en andeplads.

Tre dage inden Anton fyldte 30 lykkedes det også Susanne at hente en kvalifikation til DM for fjordheste hjem, efter de red LA5 ved et stævne i Ry i 2017. Herefter har Susanne og Anton ikke redet stævner. 

Copyright Ridehesten.com
Springning ved jubilæumsstævne i 2016. Foto: Privat

33 år og nu med special kost
I en periode stod Anton ved Susannes papfar inden han kunne flytte hjem til Susanne på en gård de havde købt med masser af plads til hestene. 

– Min papfar havde svært ved at holde huld på Anton, og han blev tyndere og tyndere, forklarer Susanne om situationen tilbage i 2014, og fortsætter:

– Han døjede med en hudlidelse, og det viste sig, at han ikke havde flere tænder i undermunden. Jeg var knust, over, at han var så tynd, og det, at han ikke kunne få mad ned, gjorde at hans immunforsvar blev svækket. 

Anton kunne ikke længere spise hø, halm og wrap, og også krybbefoderet var et stort problem, og derfor satte Susanne sig for at finde en ny måde at fodre ham på. 

– Jeg forsøgte at opløse hans foder i vand med græspiller mm., men det ville han ikke spise. Jeg var i vilrede, og prøvede alle mulige ting. Der var mange timers frustration og jeg brugte mange timer om dagen på at fodre ham. Jeg har altid blandet mit foder til hestene selv, og det var klart en fordel, da jeg stod i den situation, for så vidste jeg noget om hvad der var vigtigt og godt. 

I dag har Susanne en god måde at blande og forarbejde foderet på, som gør, at Anton kan holde huld og have det godt. De tænder han har tilbage i overmunden bliver plejet så de ikke generer gummerne i undermunden. 

I september blev der dog igen problemer med Antons tænder, i en alder af 33 år, og det fik Susanne til at frygte, at hans liv var ved at slutte. 

Copyright Ridehesten.com
Antons tandkort før behandling, hvor man kan se at han mangler tænderne i undermunden.

Still going strong
Det lykkedes dog at finde problemet, blandt andet ved hjælp af dyretelepati, og da hestetandlægen så på ham, viste det sig, at han havde ondt i højre side i overmunden. 

– Der var en enkelt tand tilbage helt inde i højre side af undermunden, som var blevet så lang og spids, at den gik op imellem to tænder i undermunden og skadede tandkødet. Derfor fik han ordnet sine tænder igen, og han tog det så pænt, fortæller Susanne og fortsætter:

– Jeg fik meget ros for at passe på ham, og for, at holde ham glad og i huld trods hans høje alder og svære odds. 

I videoen nedenfor kan I se Anton i fuld gang med at få ordnet tænder. Anton nærmer sig de 34 år, og Susanne og ham har holdt sammen i mere end 32 år.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen