Super præstation af Daniel og Cathrine - opdateret

21-07-2018 13:39

CHIO Aachen: Både Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Dufour leverede en pragtpræstation på Blue Hors Zack i Grand Prix Special

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter at Anders Dahl i formiddags var første rytter på banen med Selten e. Sandro Hit/Hohenstein og red til 68,574 %, var Anna Zibrandtsen som anden danske nødt til at trække sig på Arlando, efter den blev pludseligt halt på opvarmningen. Det betød, at Anders Dahls ridt tæller med i holdkonkurrencen.

Men Daniel Bachmann har sørget for, at Danmark ikke er helt ude af spillet i holdkonkurrencen endnu. Med Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz, red de til 75,000 %, og ridehestens udsendte i Aachen, den tidligere internationale dressurdommer Jytte Leomkow, udtaler direkte fra stadion:

”Kæmpe applaus til Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack, efter et udtryksfuldt, energisk og næsten fejlfrit ridt, som blev honoreret med 75,000 %, som er absolut værdifulde for holdt og med sikkerhed også giver dem en plads i finalen i morgen. Desværre havde Daniel svært ved at tælle til ni changementer mellem de to galoppirouetter, da der blev lavet for mange changementer”.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Cathrine Dufour fortsatte med gode danske takter. Om Cathrines ridt udtalte Jytte Lemkov: 

"I et stadium der koger af hede og intens stemning, ydede Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/Donnerhall simpelthen deres ypperste. Kun en måske for stor satsning i den anden frie trav mellem de to passager resulterede i et kort anspring til galop. Ellers var hver bevægelse nøje forberedt og smukt udført og for denne "feel good" oplevelse fik de 77,489 %".

Cathrine Dufours flotte ridt resulterede i en fjerdeplads, i en klasse der blev vundet af favoritten Isabell Werth med 79,128 % på Emilio. Dog var det ikke helt den rette vinder ifølge Jytte: 

"Både hos tilskurerne inkl. mig, selv ud over to af dommerne, der havde vi Helen Langenhagenberg med Damsay helt i top, efter at Damsay gik som et urværk med stor styrke i de sværeste øvelser". 

Daniel Bachmann Andersen sluttede med en flot ottendeplads, og det betyder at både Cathrine og Daniel er videre til finalen i morgen - den præstigefyldte finale "Grosse Pries von Aachen", hvor de bedste 18 fra dagens konkurrence deltager. 

Resultatet af klassen kan ses her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner