Sunny-Boy fyldte 25 år og blevet fejret med manér

08-05-2022 11:38

Annika Knudsen Lorentsen

Den Dansk Varmblodskårede hingst Sunny-Boy fyldte i fredags 25 år, og her blev den ældre men friske hingst fejret med manér

Copyright Ridehesten.com
Sunny-Boy og Margit Ørum ved Dansk Varmblods Hingstekåring for 10 år siden. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 6. maj 1997 blev Sunny-Boy e. Sandro Hit/ Donnerhall født hos Paul Schockemöhle i Tyskland, men siden flyttede hingsten til Danmark. Det gjorde han i 2008, hvorefter han blev kåret i Dansk Varmblod i 2019. 

Sunny-Boys mor er Fantastica e. Donnerhall/ Pik Bube I, og netop denne hoppe er søster til en anden DV-hingst. Blue Hors Don Schufro, som ligeledes er efter Donnerhall, blev født fem år senere end Sunny-Boys mor, og moderen til disse to har i sin tid som avlshoppe fået mange afkom efter Donnerhall, herunder også Fine Feeling, der har gået international dressur. Sunny-Boys mor er blandt andet mor til Grand Prix-hestene Classico og Cafe Au Lait. Det er altså en særdeles stærk hoppestamme der står bag fredagens fødselar. 

Copyright Ridehesten.com
Sunny-Boy blev fejret af Margit og opstalderne på Stutteri Klosterheden. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Da Sunny-Boy kom til Danmark var det Jørgen Ravn fra Gørklintgård der købte ham, og efter en årrække hvor han havde brugt ham til sine hopper med stor succes, over jeg hingsten og siden har han været opstaldet på Stutteri Klosterheden, fortæller Margit Ørum

Til sine afkom har Sunny-Boy givet et smukt udtryk, gode grundgangarter og et godt temperament, og han har flere succesfulde afkom på stævnebanerne både i Danmark og i udlandet. 

I anledningen af hingstens fødselsdag havde Stutteri Klosterheden, med ejer af stedet Lisbeth Skovgaard i spidsen, planlagt en hyggelig fødselsdag, hvor alle opstaldere var med til at fejre Sunny-Boy. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner