Studiemesser giver point på CV’et

23-12-2013 15:22

Vibeke Mortensen

Når 17-årige Therese er med på uddannelsesmesser for at markedsføre Danish Horse College, lærer hun rigtig meget, som hun kan bruge i sin uddannelse og drømmekarrieren

Copyright Ridehesten.com
Therese går på andet år, på Danish Horse College. Drømmen er at blive berider. Foto: Haakon R. Petersen

Fire gange har Therese Andersen været på uddannelsesmesse for at markedsføre Danish Horse College til unge i Danmark. Hun mener, hun lærer lige så meget af messelivet som i undervisningen på hg og i ridehallen i Grenaa.

”Vi lærer rigtig meget om at tale med fremmede mennesker i alle aldre. Der er ikke plads til at være genert, og man er nødt til at stå frem og møde folk. Helt konkret lærer vi at få vores stand til at præsentere sig og være mere synlig end alle de andres på sådan en messe,” vurderer Theres Andersen, der går på andet år på Danish Horse College i Grenaa.

Hun drømmer om at blive berider, og hun mener, hun bliver bedre til at sælge heste og deltage i stævner og messer af at promovere sin uddannelse. På messerne ser hun, hvordan andre uddannelser præsenterer sig, og hvordan arrangørerne markedsfører en stor begivenhed som en uddannelsesmesse.

Unik uddannelse

Messegæsterne bliver ikke antastet af Therese og hendes studiekammerater, som der er syv af, men henvender sig, når de har spørgsmål. Og dem er der mange af. De fleste er konkrete spørgsmål til, om man skal have sin egen hest med, og hvor dygtig en rytter man bør være.

”Jeg kan godt lide den kontakt, jeg får med folk på messerne, for jeg vil gerne fortælle, hvor unik en uddannelse det er, jeg går på. Og de erfaringer, jeg får, er jeg sikker på, jeg kan bruge, når jeg en gang selv skal lave events,” tror Therese.

Der er også plads til hygge og samvær om aftenen, når de otte studerende og innovationschefen, Søren Hansen fra Viden Djurs, er af sted i flere dage. De går på café og spiser sammen. De tre andre uddannelser, truppen rejser på messe med, er Brazil Football College, GameIT College og 3D College Denmark, der alle har til huse sammen på Campus Djursland i Grenaa.

Læs mere om Danish Horse College HER

Kilde: Danish Horse College

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner