Signe Wiese
Halte heste er en af de største kilder til frustration for både hesteejere og dyrlæger. Det samme er sygdommen slingerhed (ataksi), der rammer 1 ud af 100 heste, og ofte fører til aflivning. Både halthed og slingerhed udspringer af hestens bevægelsessystem, men tidligere har dyrlæger ikke haft gode redskaber til at analysere hestenes bevægelser og finde kilden til problemet. Kun i et særligt laboratorium har det været muligt at zoome ind på hestenes bevægelser, men kun på få skridt ad gangen og som regel kun på en lige linje.
Ved hjælp af såkaldt inerte sensorer, måleenheder på størrelse med en tændstikæske og med teknologi som i mobiltelefoner, f.eks. gyroskoper, accelerometer og magnetometer, er det nu lykkedes for Emil Olsen, der er dyrlæge og har taget sin ph.d.-uddannelse tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og hans samarbejdspartnere i Thilo Pfaus forskergruppe ved Royal Veterinary College i England at måle hestens bevægelse og timing for hovens kontakt med jorden nøjagtigt.
- Vores tidligere forskning viser, at inerte sensorer placeret lige over hestens kodeled kan bruges til nøjagtigt at finde timingen for hovens kontakt med jorden. Nu hvor det også er lykkedes os at validere metoden, er vi kommet et stort skridt videre mod at måle bevægelse under træning og vurdere udviklingen i balance og symmetri, siger ph.d. Emil Olsen.
Bedre og billigere behandling
Ved hjælp af den nye metode vil dyrlæger kunne analyse bevægelsesmønstret hos halte heste langt bedre end tidligere. Også professionelle hestefolk vil kunne gøre brug af sensorerne, f.eks. til at undersøge, om hesten bevæger sig taktfast og rytmisk – det er et vigtigt kriterium i dressurridning eller i træningen af islandske heste.
Rent forskningsmæssigt er sensorerne også interessante, da man vil kunne undersøge hestes motorik og bevægelsessystem langt mere nøjagtigt end tidligere. Det er dog især dyrlægerne, målemetoden er målrettet mod.
- Vores målsætning med det nye målesystem er at få bredere screening af hestens koordination, og dermed blive i stand til at opdage sygdom tidligere. Det bliver også muligt at monitorere diagnostik og genoptræning uden for bevægelseslaboratoriet med udstyr, der er økonomisk overkommeligt for praktiserende dyrlæger, siger Emil Olsen.
Sensorsystemet er allerede på markedet, bl.a. i form af Equigait, som Emil Olsens ph.d.-vejleder står for. De nye forskningsresultater er dog endnu ikke indbygget i systemet.
De nye forskningsresultater er publiceret i Journal of Biomechanics. Se resultaterne her
Kilde: Pressemeddelelse fra Københavns Universitet
