Storm over Hongkong

06-08-2008 07:42

Maja Golles

OL
En tropisk storm ramte natten til onsdag Hongkong. Kammuri kalder kineserne stormen, som i løbet af natten blev opgraderet fra 3 til 8 på stormskalen, der går fra 1 til 3 til 8 til 10. På godt danske betyder det, at det blæser mere end en hel pelikan og heftig regn følger med de voldsomme kastevinde.

Allerede i aftes fik dressurrytterne en forsmag på uvejret, da de sejlede en aftentur på havet. Bølgegangen var seriøs, men alle var søstærke og det blev en stemningsfuld udflugt til en af Hongkongs mange øer. I morges vågnede rytterne op til meddelelsen om, at alle træningspas indtil middag er inddraget. Hestene må ikke forlade stalene og rytterne er blevet rådet til at blive på hotellet. Dyrlæge Hans Christian Matthiesen og hestepasserne er hos hestene, hvor alt er vel. Ventetiden fordrives med et spil Trivial Persuit. I OL-byen bliver det en stille dag. Stormen er stadig i tiltagende og den forventes først at aftage over middag. Heldigvis byder rytternes hotel på alle former for aktiviteter. Der er træningsrum, svømmehal, internetcafe, så tiden bliver godt brugt. Alle i OL-truppen er eninge om, at det er godt, stormen kommer nu, når det skulle være. Landstræneren er fast overbevist om, at når det først får stormet af nu, bliver det mere roligt vejr de kommende uger. "Det siger statistikken", siger landstræneren med overbevisning. Flyet, der skulle flyve springhestene fra Amsterdam til Hongkong i dag, var fuldt læsset og klar til take off, da meddelelsen om stormen i Hongkong kom. Alle heste er blevet læsset af flyet igen og er opstaldet ved lufthavnen. Det forventes, at flyveren kan afgå i morgen. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner