Stor kvalitet i championatsfinalerne

06-09-2008 18:33

Britt Carlsen

Dommerne var imponerede over kvaliteten af hestene i championatsfinalerne, og de spår flere af de bedste heste en fremtid på de internationale springbaner. I finalen for 4-års heste var der klar sejr til avlshingsten Cosmeo

I onsdags mødes knap 70 4-års heste i første kvalifikation til finalen, den blev vundet af avlshingsten Cosmeo redet af Christian Schou. I anden kvalifikation gik sejren til avlshingsten Lertevang's Coleir redet af Andreas Schou, det gav et godt indtryk af, hvor tæt kampen var i toppen af championatet. De 20 bedste heste mødtes i en forrygende finale, hvor hestenes kvalitet var imponerende høj, var stildommerne Kim Kjærgaard, Johnny Hansen og Bo K. Møller rørende enige om. Det gav også en benhård topkamp, hvor det blev dagsformen som kom til at afgøre championatet, det og så Cosmeos helt uimponerede tilgang til opgaven. Avlshingsten kom på banen med ro og overblik og det fastholdt han banen rundt, hvor han sprang fuldstændigt uimponeret i helt samme stil på samtlige forhindringer, det fik dommerne til at ryste op med klassens højeste karakterer: 9 for teknik, 8,7 for kapacitet og 9 for ridelighed. Torben Frandsen red Solos Concept gennem banen i en god rytme, så hesten fik vist sin naturlige forsigtighed og givet løfter om stor kapacitet, dommerne honorerede parret med 8,4 - 8,5 og 8,5, hvilket rakte til andenpladsen i finalen foran Andreas Schou og Lertevang's Coleir, der gik en flot runde, men i dag lidt under tempo, forklarede Bo K. Møller som gav en kort karakteristik af samtlige finaleheste. Coleir fik 8,5 - 8,5 og 8,3.

Links

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen