Stigbøjlen knækkede under Eckermann

20-03-2017 15:07

Midt under weekendens omspringning i den prestigefyldte 5* Grand Prix i Paris, måtte Henrik von Eckermann tage en ufrivillig afsidning, da hans stigbøjle knækkede

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann som testrytter i Herning for halvanden uge siden

Som opvarmning til World Cup finalen var Henrik von Eckermann og hesten Mary Lou 194 til start i den 5* Grand Prix ved weekendens store stævne i Paris. Kun 16 ekvipager var videre til omspringningen, her i blandt Henrik og Mary Lou.

Efter syv forhindringer var ekvipagen stadig fejlfri - lige indtil at stigbøjlen knækkede under Henrik som røg ud på siden af Mary Lou og til sidst faldt af.
-  Jeg tænker mest på Mary Lou da jeg har det dårligt over det, fordi jeg fik trukket hende i munden da jeg hang på siden af hende, så det er som om at hun bliver straffet for at bøjlen knækkede, fortalte Henrik von Eckermann efterfølgende til Tidningen Ridsport.

For blot lidt over en uge siden var Eckermann i Herning for at teste de unge springheste i Unghestechampionatet, hvilket man kan læse meget mere om i det kommende Ridehesten magasin. 

Se video af omspringningen og uheldet herunder

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner