Springrytterne godt med i Neumünster

16-02-2013 16:18

Signe Wiese

Flere danske springryttere er til start ved det 3-stjernede CSI-stævne i Neumünster i disse dage, og de danske ryttere har allerede hentet adskillige placeringer hjem

Copyright Ridehesten.com
Den danske mester Søren Pedersen har allerede redet flere placeringer hjem i Neumünster bl.a. på Tailormade Esperanza de Rebel. (Arkivfoto)

Til start i Neumünster er bl.a. den danske mester Søren Pedersen, Christian Schou, Thomas Sandgaardn og Charlotte von Rönne.

Fredag var det Søren Pedersen, Charlotte von Rönne og Christian Schou, der sørgede for de gode danske resultater. Med Tailormade Confidence e. Cordalmé Z / Grannus blev Søren nr. 4 i en Youngster-klasser for 7 til 8-årige heste. Klassen blev vundet af Rolf Moormann med hoppen Cypriana 3 e. Lord Pezi / Carthago.

Charlotte von Rönne red sig ind på en 8. plads i en 145 cm-klasse på Cartani e. Carthago / Landgraf I, der er avlet og ejet af Charlottes mand, den tyske toprytter Sören von Rönne. Også denne klasse blev vundet af tyske Rolf Moormann, denne gang på Cedrick 8 e. Coleur Rubin / Quattro B.

Både Søren Pedersen, Christian Schou og Thomas Sandgaard var til start i fredag aftens 150 cm.-klasse. Søren Pedersen blev bedst placeret af de tre, da han med hoppen Tailormade Esperanza de Rebel e. Rebel Z I / Corofino blev nr. 6. Christian Schou var til start på avlshingsten Balougraph e. Balou de Rouet / Pilot, som han red ind på en 12. plads. Thomas Sandgaard red fejlfrit på Amarone e. Arpeggio / Potsdam i en tid, der rakte til en 22. plads. Klassen blev vundet af hollandske Gerco Schröder på Eurocommerce Vicky Gold 2.

Se start- og resultatlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner