Springresultater fra Kolding

13-05-2012 21:28

Signe Wiese

Springrytterne havde en travl dag til landsstævne i Kolding i dag, hvor der bl.a. blev budt på iagtagelsesklasser forud for UVM på Zangersheide

Dagens første springklasse i Kolding var MB1* som blev vundet af Karen Rohde fra Stutteri Ask med hoppen Birkegårdens Chiquita, efter en fejlfri omspringning i tiden 27,09 sekunder. Daniel Cassøe Jakobsen og Raider Holmen fulgte lige i hælene på 2. pladsen mindre end 1 sekund langsommere. Alexandra E. Sisseck og Willson tog 3. pladsen. I de næste to klasser fortsatte Hans Ley sin indsamling af 1. pladser. Først vandt han MB2* med Ramiro, og derefter tog han sejren i MA2* med KONG's Babados. I MB2* tog Kristian Skovrider både 2. og 3. pladsen med henholdsvis Zedina og Copelia Z. I MA2* red Nanna Dahlmann-Christensen Sissilocia ind på 2. pladsen, og Søren Møller Nielsen og Gazette Ask blev 3'er. Søndagen på springbanen blev afsluttet med tre iagtagelsesklasser forud for UVM på Zangersheide. Den første - for 5-års heste - blev vundet af Robin Grauff-Jacobsen med Cascalano. Steen S. Blicher og Lucky Star blev 2'er, mens Søren Møller Nielsen indkasserede nok en 3. plads, denne gang på Quickson Z. I iagtagelsesklassen for 6-års heste vekslede Stutteri Asks 1. mand, Søren Møller Nielsen, den foregående 3. plads med 1, plads, da han vandt klassen med avlshingsten Ci Ci Senjor. Morten Bennetsen blev 2'er med M.B. Caron og Michala Johansen blev 3'er med Toftehøjs Carat. Iagtagelsesklassen for 7-års heste var stævnet sidste springklasse, og den blev ligeledes vundet af en avlshingst, nemlig Stutteri Bøgegårdens Graf's Stakkato med Michæl Aabo i sadlen. Karen Rohde blev 2'er med Valentino, mens Christian Schou tog 3. pladsen med Optic VT. Se samtlige resultater fra springklasserne via link til højre.

Husk at du kan se billeder fra stævnet i Kolding på Ridehesten.com fra tirsdag, og i næste nummer af Magasinet Ridehesten kan du læse reportage fra stævnet.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen