Sportsrideklubben vært for NM 2015

08-01-2015 10:01

Sportsrideklubben skal i 2015 være værter for de nordiske mesterskaber i springning for pony-, junior-, ung- og U25-ryttere i Bernstorffparkens fantastiske kulisser. De spændende mesterskaber afvikles den sidste weekend i juni fra den 25. til den 28. juni

Copyright Ridehesten.com

Danmarks nationale ridestadion
- Vi ser meget frem til at skulle afholde de nordiske mesterskaber i juni måned. Det er altid en spændende oplevelse at følge de unge ryttere til mesterskaber, og det er vi rigtig glade for at få muligheden for at afvikle. Vi er stolte over at have fået tildelt værtskabet, og vi håber, at vi kan være med til at gøre det til en stor succes, fortæller stævnearrangør for Sportsrideklubben Jakob Leth og fortsætter:

- Mesterskabet afholdes i Bernstorffparkens naturskønne rammer i Gentofte. Det er en fantastisk flot bane, og det må være et af Danmarks smukkeste springstadioner. Vi er meget glade for at kunne give de unge ryttere mulighed for at ride på denne bane, og vi ser frem til at byde både ryttere og publikum velkommen den sidste weekend i juni.

Sportsrideklubben
Sportsrideklubben blev stiftet i år 1900, og har siden da arrangeret utallige både nationale og internationale stævner og mesterskaber.

Læs mere om Sportsrideklubben HER.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner