Spørg VM-vinder Charlotte Fry

26-09-2022 19:17

Trine Askjær-Jørgensen

På onsdag den 28. september går den danske virksomhed Finesse Bridles, der sponsorerer VM-guldvinderen i dressur, Charlotte Fry, live på Instagram – og du har mulighed for at spørge den 26-årige rytter om lige det, du kunne tænke dig

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Fry og Glamourdale. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På sin Instagram-profil skrev den danske virksomhed Finesse Bridles i går i en story: "Til vores live interview med Charlotte Fry den 28. september har vi brug for jeres hjælp".

Vil du vide mere om VM-guldvinderen i dressur, så sørg for at være med nu på onsdag, når Finesse Bridles går live på Instagram, hvor grundlægger af virksomheden, Helle Dueholm, tager en snak med Charlotte Fry, der vandt to individuelle guldmedaljer ved VM i dressur 2022.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Måske du er nysgerrig efter at vide noget om det store VM-stævne i Herning, om hingsten Glamourdale, som Charlotte vandt VM på, om hendes daglige rutine, om hun har nogle ritualer, hun gennemgår inden stævnestarter, eller noget helt andet?

– Sponsoratet kom faktisk først i stand et par måneder forud for VM, men Lottie er simpelthen så glad for trenserne, og vi er glade for at sponsorere hende. Så nu benytter vi muligheden til at give folk chancen for at spørge hende om lige det, de har lyst til, siger Helle Dueholm fra Finesse Bridles og fortsætter:

– Jeg snakker med Lottie i cirka en halv times tid, det kommer lidt an på, hvor mange spørgsmål der er, og hvor længe hun er om at svare. Så er man fan, har man her mulighed for at spørge verdensmesteren om hvad som helst. Jeg kendt hende et stykke tid nu og har da nogle spørgsmål selv, men det er egentlig op til vores følgere selv at stille spørgsmål, så de kan få svar på de ting, de gerne vil vide.

Copyright Ridehesten.com
Helle Dueholm fra Finesse Bridles. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner