Spændende startfelt i springning

11-10-2022 09:26

Annika Knudsen Lorentsen

Ved denne uges Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler, samles et interessant felt af unge springheste i tre årgange, for at dyste om de tre titler som vindere 2022

Copyright Ridehesten.com
Hallen hos Blue Hors. Foto: Ridehesten.com/Ida Dalgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ligesom for dressurhestenes vedkommende, skal de unge springheste i denne uge mødes på Blue Hors for at deltage ved årets Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler

På startlisten er der tilmeldt 44 4-års heste, 32 5-års heste og 21 6-års heste, som alle har opnået kvalifikation til årets finale. Det bliver altså blandt disse ekvipager, at vinderen i hver årgang skal findes, når de bedste mødes i den endelige finale lørdag. 

Først skal torsdagens og fredagens indledende runder dog rides, ligesom de ekvipager der har lyst, har mulighed for at ride en banetræning onsdag, for lige at vise de unge heste banen. 

Copyright Ridehesten.com
Anne Katrine Kolborg Johansen med Hesselhøj Captain Morgan var sidste år til start i 4-års klassen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Spændende ekvipager
Kigger på man ned over startlisten, finder man mange spændende ekvipager, og der er flere gode bud på ekvipager, der kan vinde årets finaler. I springning kan alt dog ske, så det bliver spændende at følge henover torsdag og fredag, hvor man endnu bedre vil kunne danne sig et overblik over årets favoritter. 

I 4-års klassen er der både kårede hingste og afkom der tidligere er solgt på Dansk Varmblods følauktion til start. Det er dog Sashia Astrup Jensen med den røde hoppe Coco Chanel e. Comme Il Faut/ Sandro Boy (opdr. Finn Hansen) der opnåede det bedste resultat ved kvalifikationer, og kan denne ekvipage opretholde dette høje niveau er de et godt bud på en topplacering ved årets finale. 

I både 5- og 6-års klassen er der blandt andet UVM-deltagere til start. Det gælder eksempelvis årets UVM-finalister, Karen Møller Rohde med 5-årige Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask) og Anne Katrine Kolborg Johansen med 5-års Hesselhøj Captain Morgan e. Casallco/ Crelido (opdr. Anders Uve Sjøbeck Hoeck).

Se alle startlister i springning og dressur. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner