Daniel Klestrup Bjærge
Alle ryttere kører i højeste gear i kampen om første, anden og tredjepladsen i årets Baltic Cup finale på Vilhelmsborg. Lørdagens sidste runde afsluttedes med Ida Priemé og Bessbrook Clover på en førsteplads for kategori II ponyer, 100 cm klassen. Ida red fejlfrit i tiden 45,03 sek. Andenpladsen blev besat af Mathias Nørheden Johansen på Mademoiselle Mon Amie i en fejlfri runde i tiden 47,07 sek. På tredjepladsen red Nanna Dahlmann Olsen sig ind med ponyen Duet med en tid på 48,53 sek. og ligeledes en fejlfri runde. Det var således Dannebrog der strøg til tops da lørdagens klasse 16 rundede dagen af efter en rigtig god dag på Vilhelmsborg. I holdkonkurrencen for ponyer – kategori II blev danskerne atter vindere med Danmarks Hold B med 8,00 fejl totalt. Loke - Mathias Nørheden Johansen 0,00 fejl Irish Spring - Caroline Agger-Nielsen 8,00 fejl Hamlet´S Mérick - Julie Paludan Sørensen 12,00 fejl Smirnoff - Ida Priemé 0,00 fejl. Se endnu flere resultater på www.danish-derby.dk Husk at ridehesten.com sender live web tv hele søndagen igennem.