Sommer, sol og ponyspringning

07-06-2008 20:56

Malene Reismer Vestergaard

Der var lagt op til masser af springning, med fart over feltet, og en drøn varm sommerdag i Silkeborg.

Sportsrideklubben i Silkeborg er i denne weekend vært ved landsstævnet i springning for ponyer. Allerede da lørdagens MB springning for Kat.3 ponyer startede kl. 8 lørdag morgen, stod solen højt på himlen og temperaturen lignede noget a la et land i sydeuropa. Lørdag blev der redet MB og MA springning i alle tre kategorier og SB for kat. 2 og 1. I alle klasserne under stævnet bliver der uddelt flotte ærespræmier til de første tre placerede. Sidst på eftermiddagen var der gjort klar til en SB springning først for Kat. 2’ere og senere for 3.’er ponyerne. Her blev det svært for ekvipagerne og ved Kat. 2 var der kun én enkelt fejlfri rytter ud af de 10 startende. Vinderen blev Julie Paludan Sørensen på Hamlet’s Mérick, nr. 2 blev Nicolai Dinesen Neergaard på Just Malone og nr. 3 blev Ida Primé på Bessbrook Clover. Dagens sidste klasse var SB for kat. 1, hvor specielt én rytter lagde sig suverænt i spidsen. Det var nemlig Martin Dinesten Neergaard, der som den eneste rytter red en fejlfri hovedrunde. Det gjorde han ikke kun én gang, men hele TRE gange med ponyerne Ushuaia, Tango og Joop. Placeret som nr. 4 og 5 blev Ida Mundberg Hansen. Det var en utrolig varm og dejlig sommerdag ved Sportsrideklubbens flotte arrangement. En enkel rytter fik dog for meget af varmen og tog sig en passende dukkert i vandgraven.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner