Sølv til Danmark i Mexico

26-10-2017 09:10

Estelle C.A. Pedersen har været til start ved det internationale stævne Monterrey i Mexico, hvor det sammen med hesten Gondola Naciente er blevet til en sølvmedalje om halsen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Estelle C.A. Pedersen har været til start ved det internationale CSIYH1* stævne i Monterrey, Mexico. En teknisk svær bane gav udfordringer til flere af rytterne, og det lykkedes da også kun to ekvipager at ride sig videre til omspringningen med nul fejl, nemlig danske Estelle C.A. Pedersen og hollandske Charlotte Van Breemen.

Der var spænding til det sidste, og sammen med den 5-årige hoppe Gondola Naciente leverede Estelle endnu en flot nulrunde, og med  tiden 42,73 sekunder kunne ekvipagen indtage en flot andenplads og  tog dermed sølv hjem til Danmark. Det blev Charlotte Van Breemen og 5-årige Tintorette LS, der løb af med sejren i tiden 42,65 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Estelle C.A Pedersen var også til start med den 6-årige hingst Rockstar Naciente. Endnu en gang bød turen på en teknisk svær bane, hvor blot én enkelt rytter red fejlfrit i finalen. Estelle og Rockstar Naciente tog en enkelt bom i omspringningen og sluttede på en femteplads.

Se alle resultaterne HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner